ÅRHUS: - Falck har spildt et halvt år af mit liv, siger en 37 årig sygemeldt mand i Århus, der fortæller om sine oplevelser til 3Fs nyhedsbrev. Falck Jobcenter er af Århus Kommune engageret til at tage sig af 200 langtids-sygemeldte, men kan tilsyneladende slet ikke magte opgaven.
- Firmaet var en kulisse. Sagsbehandlerne var alt for dårligt rustede til opgaven og kunne ligeså godt være kassedamer. Jeg måtte selv finde ud af det hele, siger han til nyhedsbrevet. Han kom på sygedagpenge i juni 2009 p.g.a. stress og kom under Falck Jobservice i marts 2010 for at få lavet en revalideringsplan. Han mødte aldrig en Jobkonsulent og kom aldrig til at sidde ned for at drøfte planen.
Alt var tilsyneladende kaos, hvor bl.a. 15-20 mennesker mødte op samtidig til samtaler, som to medarbejdere skulle klare. Og planen blev ikke lavet. Til sidst bad Falck manden selv lave den, og Falck kopierede den så. Alligevel blev det hele stærkt forsinket, og manden måtte begynde på sin uddannelse, før planen var godkendt. Det skete først i november.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.