
Ifølge tal fra Rigsrevisionen skønnes det, at 13.000-15.000 mennesker blev ramt af hjemløshed i 2013. Det år var der næste 1.000 flere hjemløse end i 2009 på trods af en omfattende hjemløseindsats med mange millioner kroner i ryggen. Men hjemløse kan godt hjælpes ud af hjemløshed. Det viser ifølge Socialministeriet erfaringerne fra Hjemløsestrategien, hvor 9 ud af 10 tidligere hjemløse fastholdt deres bolig i projektperioden.
Men trods de gode erfaringer fra strategien, er der altså flere hjemløse i dag end i 2009, og særligt de unge er hårdt ramt, når ca. hver femte hjemløse er yngre end 25 år.
Derfor indleder Socialstyrelsen et tæt samarbejde med 26 kommuner om at bruge metoderne fra Hjemløsestrategien. Målene er at hjælpe hjemløse borgere med at få en bolig og fastholde den og at forebygge, at unge bliver hjemløse.
Samarbejdet omfatter to forskellige projekter. Alle 26 kommuner deltager i det såkaldte implementerings- og forankringsprojekt, 11 af de 26 kommuner deltager også i ungeprojektet, som skal forebygge at unge bliver hjemløse.
Målene skal blandt andet nås ved hjælp af et rejsehold fra Socialstyrelsen, som skal hjælpe kommunerne med at implementere de metoder, som med Hjemløsestrategien viste sig at være nyttige.
Først bolig og så tre metoder
I implementerings- og forankringsprojektet er der tale om, at der bruges en housing first metode, hvor de hjemløse først komme i en bolig, og derefter modtager en omfattende social indsats, som kan bunde i én af tre metoder: Assertive Community Treatment (ACT), Intensive Case Management (ICM) eller Critical Time Intervention (CTI).
Derudover sættes i 11 kommuner ind med et særskilt ungeprojekt, som arbejder med samarbejdsmodellen ‘Vejen til uddannelse og Beskæftigelse'. Samarbejdsmodellen har fokus på at de unge får den rette hjælp fra alle de offentlige instanser, de har brug for støtte fra, og hjælpen koordineres gennem et tværfagligt team omkring den unge.
‘Erfaringerne viser, at langt de fleste hjemløse borgere kan komme ud af hjemløshed, hvis de får en permanent bolig og intensiv social støtte. De evidensbaserede bostøttemetoder er meget velegnede til borgere, der ellers ofte falder mellem stolene. Hjemløses problemer er ofte meget komplekse, mange systemer og samarbejdsparter er involveret, men metoderne sikrer, at indsatser koordineres for de hjemløse borgere,' skriver Socialstyrelsen i en pressemeddelelse.
Implementerings- og forankringsprojektet varer til medio 2016, mens Ungeprojektet kører til udgangen af 2017.
Rigsrevisionen: Det er ikke godt nok
Selvom hjemløseområdet i en årrække har fået tilført ekstra midler, er antallet af hjemløse steget med 16 pct. siden Hjemløsestrategien begyndte i 2009.
Strategien var en omfattende indsats, som arbejdede med de samme tre metoder, som er bruges i implementerings- og forankringsprojektet i 17 kommuner, og nu udvides antallet altså til 26.
I august meldte Rigsrevisionen ud, at indsatsen over for hjemløse fortsat var utilfredsstillende, blandt andet fordi kommunerne ikke tilbyder handleplaner, selvom serviceloven er klar på dette område.
Særligt blev det af Rigsrevisionen fremhævet, at det er problematisk, at hjemløse har meget lange ophold på forsorgshjem, og at særligt unge opholder sig her, på trods af at kommunerne har målsætninger om at finde alternative steder, de unge kan opholde sig i stedet for forsorgshjemmene.
En af de centrale udfordringer i forhold til at afhjælpe hjemløsheden er, at der ikke er et tiltrækkeligt antal egnede boliger. I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse har Boligministeriet oplyst, at antallet af billige boliger, som hjemløse og især unge hjemløse har råd til at bo i, er faldet markant i perioden 2007-13.
Der eksisterer en række muligheder og ordninger, som kommunerne kan anvende for at skaffe boliger til hjemløse. Dog har kommunerne flere gange gjort Boligministeriet opmærksom på, at de ikke mener, ordningerne er tilstrækkelige.
Kommuner, som deltager i udbredelses- og forankringsprojektet
Albertslund - Ballerup - Esbjerg - Fredericia - Frederiksberg - Gladsaxe - Greve - Guldborgsund - Haderslev - Helsingør - Herning - Hillerød - Holstebro - Horsens - Høje Tåstrup - Kolding - Kbh - Næstved - Randers - Silkeborg - Slagelse - Svendborg - Varde - Viborg - Aalborg - Aarhus - i alt 26 kommuner
Kommuner, som deltager i ungeprojektet:
Albertslund - Esbjerg - Frederiksberg - Gladsaxe - Herning - Horsens - Kbh - Randers - Aalborg - Aarhus - Ballerup - i alt 11 kommune
Kommunerne kan anvende tre forskellige bostøttemetoder:
ACT - Assertive Community Treatment
Tværfagligt udgående indsatsteam med socialpædagogisk støtte, psykiater, misbrugsbehandler, sygeplejerske, socialrådgiver og jobcentermedarbejder.
Målgruppe: Socialt udsatte med komplekse støttebehov, der har vanskeligt ved at benytte hjælp fra det almindelige system
ICM - Intensive Case Management
Tovholder og socialpædagogisk støtte, langvarigt forløb
Målgruppe: Socialt udsatte med behov for længerevarende social støtte og tovholderfunktion, men som er i stand til at benytte hjælp fra det almindelige system
CTI - Critical Time Intervention
Tidsbegrænset periode (9 mdr.) i en kritisk overgangsperiode - fra herberg til egen bolig.
Målgruppe: Socialt udsatte med behov for korterevarende social støtte og en tovholder, men som er i stand til at komme til at benytte hjælp fra det almindelige system.
Ungeprojektet
I Ungeprojektet arbejder kommunerne med samarbejdsmodellen "Vejen til uddannelse og beskæftigelse". Modellen har vist gode resultater i arbejdet og samarbejdet med udsatte unge.
Samarbejdsmodellen har fokus på, at de unge får den rette hjælp hele vejen rundt, og hjælpen koordineres gennem et tværfagligt team omkring den enkelte unge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.