
Hovedpointen i sundhedspolitiken er, at borgerne skal lære at tænke aktivitet og sundhed ind i dagligdagen. Det handler ikke nødvendigvis om at oprette diverse nye tilbud, men snarere om at forankre den sunde livsstil i den almindelige hverdag.
Sundhedspolitikken er baseret på den sundhedsprofil, som kommunen gennemførte i forsommeren 2006. Sundhedsprofilen skulle give et billede af borgernes sundhedstilstand og afslørede, at der er behov for forandringer.
Kun meget få borgere i Høje-Taastrup Kommune har en sund livsstil på alle de områder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Fokus på bl.a. fysisk aktivitet og kost
Sundhedspolitikken indeholder derfor målsætninger om at forbedre folkesundheden i kommunen på vigtige områder. Det gælder fysisk aktivitet, kost, tobak, alkohol, stress, natur, miljø og arbejdsmiljø.
Sundhedspolitiken er grundlaget for de strategier og handleplaner, der skal laves for at nå målene. Centrale samarbejdspartnere ? såvel interne som eksterne ? forventes at deltage i denne proces, så det lykkes at bringe sundheden ind i borgernes hverdag.
Ny rygepolitik ? et led i arbejdet med sundhed
Byrådet har også besluttet at indføre røgfrit arbejdsmiljø på alle kommunale arbejdspladser i Høje-Taastrup fra 1. januar ? et initiativ, der hænger sammen med det fokus, der er på sundhed. Ved selv at være rollemodeller har kommunens ansatte nemlig særligt gode muligheder for at sprede budskabet om sund levevis til de børn, voksne, unge og ældre, de arbejder med hver dag. Rygepolitikken betyder også, at borgerne ikke må ryge i kommunens bygninger.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.