HOLSTEBRO: Det vederlag, som næstformændene får i social- og sundhedsudvalget og børne- og familieudvalget i Holstebro Kommune, skal være større.
Det fremgår af en del af konstitueringsaftalen for det kommende byråd, som også vil øge antallet af medlemmer i økonomiudvalget og erhvervs- og turismeudvalget, så der fremover er fire ekstra lønnede poster til kommunens politikere.
Helt konkret skal næstformændene i de to udvalg have yderligere 24.000 kr. oven i det almindelige udvalgsvederlag.
Derudover vil byrådet udvide økonomiudvalget fra ni medlemmer til 11 medlemmer og erhvervs- og turismeudvalget udvides fra fem medlemmer til syv medlemmer.
Skal have fart på
Da politikerne vil ændre på antallet af medlemmer i udvalgene, omfatter det en omskrivning i styrelsesvedtægterne.
Det betyder, at beslutningen skal vedtages på to uafhængige byrådsmøder med mindst seks dages mellemrum. Og da det konstituerende byrådsmøde er den 1. december, skal det siddende byråd møde ind på mandag og den efterfølgende mandag for at beslutte ændringerne, skriver Holstebro Struer Dagbladet.
Holstebros kommende borgmester Kenneth Tønning (V) erkender, at man kører den helt til grænsen for at få ændret vedtægterne i tide.
- Mon ikke det går. Der er jo mange af medlemmerne, som fortsætter, og som bakker op om den nye konstituering, siger han til lokalavisen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












