Hovedpunkterne i aftalen, der rummer nye principper for tildeling, er blandt andet:
* Barnets reform:
Målet med Barnets Reform er at forbedre indsatsen i forhold til børn og unge. Der vil være fokus på en tidlig og forebyggende indsats, blandt andet for centrale risikogrupper som unge, sårbare mødre.
* Færre udsættelser af lejere:
Partierne er enige om at igangsætte initiativer for at forhindre, at lejere sættes ud af deres bolig, fordi de ikke har betalt huslejen. Partierne er enige om løbende at følge udviklingen i forholdet mellem udsættelser og de enkelte udsættelsestruede lejeres økonomi.
* Styrket social og forebyggende indsats i problemramte boligområder: Partierne er enige om at styrke den sociale og forebyggende indsats i problemramte boligområder. Senest har det givet sig udslag i at mange udsatte børn og unge har været i konflikt med loven. Der er derfor behov for et tættere samarbejde med kommuner, boligforeninger og frivillige organisationer om metoder inden for dette område.
* Udviklings- og driftsstøtte til frivillige organisationer mv.: Processen for behandling af satspuljeansøgninger fra frivillige sociale organisationer ændres. Frivillige organisationer vil kunne komme med forslag til temaer for satspuljen og vil blive inddraget i vurderingen af den nye fremgangsmåde for ansøgninger.
* Forbedringer for handicaphjælpere: Satspuljepartierne er enige om at forbedre vilkårene inden for løn - og ansættelsesforhold for handicaphjælpere.
* Sundhed til socialt udsatte grupper: Satspuljepartierne er enige om at iværksætte en række sundhedsinitiativer over for socialt udsatte, herunder tandlægeklinikker, en sundhedsfaglig gadeplansfunktion (”Sundhed på hjul”) samt støtte til gratis prævention til socialt udsatte, herunder stofmisbrugere.
* Helhed og sammenhæng i socialpsykiatrien: Satspuljepartierne er enige om at styrke sammenhængen i socialpsykiatrien gennem samarbejde med en række forsøgskommuner om en mere helhedsorienteret tilgang i indsatsen over for sindslidende.
Det bemærkes, at der ikke er en samlet satspuljeaftale før de decentrale delaftaler er konfirmeret på et centralt møde i Finansministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.