11 kommuner og Region Hovedstaden spiller ud med en fremtidsorienteret løsning: En letbane langs Ring 3, der billigt og effektivt vil give pendlerne en togforbindelse fra Lyngby over Glostrup til Ishøj og Brøndby
Samarbejdsorganisationen tæller udover Region Hovedstaden Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.
Udviklingen af den kollektive trafik på tværs af hovedstaden har været et varmt politisk emne i årevis. Det store problem for den kollektive trafik er, at mange pendlere skal på tværs af det eksisterende S-togsnet, eksempelvis fra Kgs. Lyngby til et erhvervsområde i Glostrup. De manglende muligheder driver pendlerne over i biler.
- Hovedstadens borgere har krav på, at der findes en løsning nu. Hver dag er der københavnske pendlere, som spilder tusindvis af timer i bilkøer, fordi tognettet ikke passer til pendlingsmønstrene. Det er en urimelig situation – også for samfundsøkonomien og miljøet. Dertil kommer, at der er et vækstpotentiale for omegnskommunerne – hvad angår boliger og virksomheder – som ikke kan udnyttes på grund af de utilstrækkelige kollektive trafiktilbud, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S), formand for samarbejdsorganisationen.
Samarbejdsorganisationen spiller i første omgang ud med en finansieringsmodel, hvor kommunerne i samarbejdsorganisationen dækker 20 procent af omkostningerne til letbanen, mens 40 procent hentes fra trængselsafgifterne i København og Frederiksberg, og de sidste 40 procent kommer fra staten. Letbanen forventes samlet set at koste knap 5 mia. kroner.
- Der er tale om et trafikalt og udviklingsmæssigt problem, som vedrører hele Hovedstaden. Vi vil fra kommunernes side gerne bidrage til en løsning. Men derudover giver det god mening, at de penge, der hentes i forbindelse med trængselsafgifterne, bliver brugt til at forbedre de kollektive tilbud til hovedstadens borgere og pendlere. Ét af formålene med trængselsafgifterne er at finde penge til at forbedre den kollektive trafik. Endelig vil det være i tråd med regeringens linje, at staten bidrager med 40 procent, ligesom det er tilfældet med Metrocity-ringen, siger Karin Søjberg Holst.
Letbanen er et tog, som kører i gadeplan. Letbanen koster kun en tredjedel af et almindeligt tog, og kan fragte mange flere passagerer i timen end en bus. Erfaringer fra udenlandske storbyer – eksempelvis Lyon og Stockholm – viser, at en letbane er et effektivt redskab til at skabe vækst og udvikling.
Udviklingen af den kollektive trafik på tværs af hovedstaden har været et varmt politisk emne i årevis. Det store problem for den kollektive trafik er, at mange pendlere skal på tværs af det eksisterende S-togsnet, eksempelvis fra Kgs. Lyngby til et erhvervsområde i Glostrup. De manglende muligheder driver pendlerne over i biler.
Samarbejdsorganisationen spiller i første omgang ud med en finansieringsmodel, hvor kommunerne i samarbejdsorganisationen dækker 20 procent af omkostningerne til letbanen, mens 40 procent hentes fra trængselsafgifterne i København og Frederiksberg, og de sidste 40 procent kommer fra staten. Letbanen forventes samlet set at koste knap 5 mia. kroner.
- Der er tale om et trafikalt og udviklingsmæssigt problem, som vedrører hele Hovedstaden. Vi vil fra kommunernes side gerne bidrage til en løsning. Men derudover giver det god mening, at de penge, der hentes i forbindelse med trængselsafgifterne, bliver brugt til at forbedre de kollektive tilbud til hovedstadens borgere og pendlere. Ét af formålene med trængselsafgifterne er at finde penge til at forbedre den kollektive trafik. Endelig vil det være i tråd med regeringens linje, at staten bidrager med 40 procent, ligesom det er tilfældet med Metrocity-ringen, siger Karin Søjberg Holst.
Letbanen er et tog, som kører i gadeplan. Letbanen koster kun en tredjedel af et almindeligt tog, og kan fragte mange flere passagerer i timen end en bus. Erfaringer fra udenlandske storbyer – eksempelvis Lyon og Stockholm – viser, at en letbane er et effektivt redskab til at skabe vækst og udvikling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
