Hvidovre forsvarer sig mod kritik af Holmene fra nabokommuner og naturfredere

HVIDOVRE: I projektet med et nyt erhvervs- og naturområde Holmene ved Avedøre er der allerede gjort et stort forarbejde med undersøgelser af bl.a. miljøpåvirkninger, strømforhold og biodiversitet. De peger alle på, at man i etableringen af Holmene beskytter områdets natur.

Sådan lyder det fra Hvidovre Kommune som svar til Danmark Naturfredningsforening, som i et debatindlæg for nylig har rejst en række spørgsmål om bl.a. konsekvenserne for havmiljøet og naturen ved etableringen af Holmene – visionen om et erhvervsområde på ni holme ud for Hvidovres kyst.

Hovedparten af spørgsmålene har kommunen dog allerede undersøgt eller planlagt at undersøge, lyder det fra Hvidovre, der har gjort mange forundersøgelser tilgængelige på hjemmesiden holmene.com.

- Hvidovre Kommune deler til fulde bekymringen for vores havmiljø og natur, og alt skal derfor undersøges grundigt, før Holmene bygges. Vi vil selvfølgelig leve op til alle krav for natur- og miljøbeskyttelse – både før, under og efter jordopfyldningen, understreger borgmester Anders Wolf Andresen (SF).

Mere natur end før

Kommunens vision er, at Holmene skal være et ’naturplus-projekt’, hvor kommunen forpligter sig til at skabe mere natur, end der bliver påvirket ved etableringen af de ni holme. Fx strandeng, stenrev og uberørt natur.

 - Slutresultatet skal alt andet lige være en positiv gevinst for miljøet, for klimaet, den grønne omstilling og hele hovedstadsområdet. Skulle vores undersøgelser mod forventning vise noget andet, vil vi ikke gennemføre projektet i den form, lyder det fra Anders Wolf Andresen.

I debatindlægget udtrykker Danmarks Naturfredningsforening bl.a. bekymring om den jord, der skal bruges til opbygning af Holmene. Men Hvidovre Kommune forventer at bygge Holmene af ren jord og det, man kalder ’by-jord’, som er lettere forurenet jord, der typisk findes i hovedstadsområdet i forvejen. Ved opbygningen af Holmene vil jorden desuden bliver indkapslet.

- Vi vil selvfølgelig ikke tillade, at der kommer forurening ud i Køge Bugt eller Øresund, understreger borgmesteren, der lægger op til hurtigst muligt at invitere Danmarks Naturfredningsforening til møde om projektet.

Også forslaget om et nyt ressourceanlæg til håndtering af spildevand på en af holmene vækker bekymring hos Danmarks Naturfredningsforening - og de syv nabokommuner. Men en samling af tre nuværende rensningsanlæg (Lynetten, Avedøre og Damhusåen) i et moderne anlæg vil ifølge Hvidovre resultere i renere badevand, da et moderne anlæg vil rense vandet markant bedre end i dag.

Mere genanvendelse

I dag udleder Biofos vand 1,2 km ud i Køge Bugt fra rensningsanlægget på Avedøre Holme. Hvis man samler eksisterende rensningsanlæg i et moderne ressourceanlæg på Holmene, vil udledningen foregå over 10 km ude i Øresund. Udledningen vil samtidig blive markant mindre, da flere restprodukter fra spildevandsrensningen vil kunne genanvendes til fx grøn energi.

Ifølge en rapport udført af Cowi og DHI vil der ikke at være nogen væsentlig påvirkning fra projektet på det nærliggende Natura 2000 område, lyder det fra Hvidovre, som samtidig nævner, at etableringen af Holmene godt nok vil påvirke arealer med ålegræs ud for Avedøre Holme, men også, at der er i dag er fedtemøg i bugten, som har fortrængt meget af ålegræsset.

I andre projekter har man arbejdet med at genskabe ålegræs i nærliggende områder, og det er lykkedes i Horsens Fjord. Derfor er det også planen i Hvidovre at genetablere ålegræs, hvor det kan lade sig gøre.

Nabokommunerne har i deres kritik af projektet peget på, at der slet ikke er mangel på nye erhvervsgrunde, som der derimod er mange ledige af i andre sjællandske kommuner.

På det punkt peger Hvidovre på, at Holmene vil understøtte efterspørgslen efter sammenhængende erhvervsarealer centralt i hovedstaden, som ligger tæt ved en international lufthavn, motorvejsnettet, vidensinstitutioner og et stort rekrutteringsopland.

I et sammenhængende erhvervsområde kan virksomhederne indgå i symbioser og få gavn af hinanden, fx med udveksling og genbrug af hinandens restprodukter, fælles samarbejder m.v.

ka