Randers skal finde svar:
Hvordan redder man et plejehjems-projekt kørt af sporet?

RANDERS: Det skulle være et storstilet projekt. Sådan lød det i hvert fald i 2018. Med inspiration fra Holland ville politikere i Randers Kommune være forbillede på, hvordan man kan behandle mennesker med demens på en mere værdig facon ved at simulere en hel by med et summende hverdagsliv. Hvad de på det tidspunkt ikke vidste, var, at det skulle ende med præcis det modsatte.

På det tidspunkt var en række lokale politikere landet over valfartet til De Hogeweyk, verdens første demensby i Amsterdam, der med succes lod beboere have adgang til det fri med gader, parker, frisør, supermarked, café og teater, mens hele området - byen - var spærret af. Medier og politikere så fascineret og med en smule skepsis til med henblik på at genskabe scenariet, og da Randers besluttede at åbne sin egen demensby, var det kun Svendborg, der husede en dansk demensby.

Mens den ikke har været udsat for kritik, forholder det sig anderledes i Randers. Det startede med, at en familie til TV2 Østjylland fortalte, hvordan de følte, de var blevet solgt en kulisse. Samtidig kritiserede familien plejen og omsorgen på stedet, hvilket fik Styrelsen for Patientsikkerhed til at aflægge et besøg, der endte med et påbud, som kommunen fulgte op af en handleplan. I sommer blussede kritikken igen op, da demensbyen blandt andre var en del af dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden", som gav anledning til et nyt påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Nu har politikerne fået nok. TV2 Østjylland og Randers Amtsavis har talt med medlemmerne af kommunens omsorgsudvalg, der dog ikke ser en lukning som en mulig løsning på de omfattende problemer. Så spørgsmålet er: Hvordan redder man et plejehjem, man gerne vil have til at fungere?

Kræver handling nu

Både pårørende, dokumentaren og Styrelsen for Patientsikkerhed har siden 2018 afsløret en række kritikpunkter på Huset Nyvang. Af dem, der går mest igen, kan nævnes manglende journalisering, fejl i medicinhåndtering og manglende arbejdsgange for at undgå magtanvendelser. Oveni kommer stor udskiftning af medarbejdere og et sprog samt en kultur blandt medarbejdere, der er nedsættende over for beboerne og gør dem utrygge.

Til det har forvaltningen to forslag: Man arbejder på målrettet at forbedre de 17 kritikpunkter i Styrelsen for Patientsikkerheds nyeste tilsynsrapport og afventer resultatet af kommunens eksterne undersøgelse. Eller man bevilliger midlertidige penge til at ansætte flere medarbejdere til stedet, mens man venter. DF og Velfærdslisten giver udtryk for, at det første forslag vil være for tidskrævende, og at flere penge til området er løsningen, men at de ikke kan stå alene.

- Det er hamrende nødvendigt, at der skal penge på bordet denne gang, for at beboerne kan få et værdigt liv her og nu. Men der er også noget med omgangstonen, at tale i tredje person. Det koster jo ingenting. Det skal der gøres noget ved med det samme, siger næstformand Susanne Nielsen (DF) til Randers Amtsavis.

Når næstformanden i samme forbindelse nævner omgangstonen blandt medarbejdere ligger det i tråd med, hvad formand Fatma Cetinkaya (S) peger på som løsning.

- Vi må gå ind og se på medarbejderstaben. Måske skal der en opnormering til. Og så skal de medarbejdere, der ikke passer ind, måske flyttes til andre plejecentre, siger hun til TV2 Østjylland.

Hverken DF, Velfærdslisten eller Socialdemokratiet vil med god vilje afgive Huset Nyvang som specialiseret demensenhed, hvilket ellers er forvaltningen i Randers Kommunes næste bud. Politikerne overvejer således også at bringe egne forslag i spil, når de skal diskutere Huset Nyvangs fremtid på næste udvalgsmøde den 21. januar.