
FAABORG-MIDTFYN: Velfærdsteknologiske løsninger er fremtiden. De skal bl.a. hjælpe økonomisk trængte kommuner med at løse en stadig stigende opgave på ældreområdet.
Faaborg-Midtfyn Kommune deltager aktivt i at teste - og indføre - velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen. Det har banet vejen for et frugtbart samarbejde med en japansk virksomhed, som nu etablerer sig i kommunen.
Hvilken japansk virksomhed, der er tale om - og hvad de producerer - forbliver en hemmelighed indtil den bliver bliver præsenteret på et pressemøde onsdag den 15. juni.
Den japanske ambassadør i Danmark, Mr. Toshio Sano, vil være til stede ved pressemødet. Derudover vil repræsentanter fra virksomheden og Faaborg-Midtfyn Kommune præsentere såvel den japanske virksomhed, deres produkter som baggrunden for, at virksomheden har valgt Faaborg-Midtfyn som base for deres europæiske aktiviteter.
- Vi er meget stolte over, at samarbejdet med den japanske virksomhed nu har båret frugt, siger borgmester Hans Jørgensen (S).
- I kommunerne er vi utroligt afhængige af at finde nye måder at løse vores opgaver, som betyder, at vi kan yde den samme - eller gerne en højere - service for en økonomisk ramme, som på grund af en meget stram finanspolitik må forventes at ligge på samme niveau i en del år frem i tiden. Når vi samtidig kan se frem til et større behov for vores ydelser på ældreområdet - og problemer med at kunne rekruttere plejepersonale - så giver vores behov for at finde teknologiske løsninger sig selv.
- Dette samarbejde er desuden et eksempel på det offentlige-private samarbejde, som vi i fremtiden skal blive meget bedre til, i vores jagt efter at effektivisere den offentlige sektor i Danmark. En indsats, som i sidste ende skal gøre os i stand til at fastholde vores velfærdssystem som et af verdens bedste, siger borgmesteren.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.