Sådan spurgte Prehn Karen Jespersen (V) og har netop fået et svar, han synes blæser i vinden. Svaret lyder:
'I tilknytning til finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet vil der foregå en forhandling med KL om en bloktilskudskompensation med henblik
på, at kommunernes samlede merudgifter under ét ved omlægningen vil være fuldt ud kompenseret.'
'Udgiftsområdet vil fremover være omfattet af den kommunale budgetgaranti, således at kommunernes bloktilskud automatisk tilpasses til udgiftsforandringer på området.'
'Regeringens udgangspunkt er, at finansieringen af udgifterne i et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil bygge på hensyn til økonomiske incitamenter, og til at kommunernes økonomiske bæredygtighed sikres, så fx
udkantskommuner eller bykommuner med mange ledige kan løfte opgaven.'
'I tilknytning til fastlæggelsen af en finansieringsmodel vil der endvidere i Finansieringsudvalget under Velfærdsministeriet ske en vurdering af behovet for justeringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.'
- Ministeren siger jo to ting: Dels at man vil kompensere fuldt ud. Men samtidig, at systemet skal være baseret på økonomisk incitament. Så kommunerne må stadig svæve i uvished, kommenterer Rasmus Prehn, der fortsat tvivler på, at kommuner vil blive fuldt ud dækket ind.
Han holder sig til, at kommuner, der traditionelt har en høj strukturel ledighed - f.eks. Aalborg - vil starte bagud på point. Og at de vil være nødt til at hente midler til dagpenge på konti til børnehave og ældreforsorg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.