Regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter bag aftale, der skal skaffe flere indvandrere i arbejde
Regeringen har sammen med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter i dag givet hinanden hånd på en ny firepartsaftale.
Beskæftigelsesministeren fremhæver især 12 jobpakker, der giver indvandrere chancen for at komme ud på en virksomhed og vise, hvad de kan og samtidig få nogle kvalifikationer, så de kan matche kravene på det danske arbejdsmarked.
Når man ser på indvandrere på arbejdsmarkedet er der både en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at der de sidste fem år er kommet knapt 30.000 flere indvandrere i job. Den dårlige er, at mens otte ud af ti danskere arbejder, er det kun fem ud af ti indvandrere og efterkommere.
Regeringen har de seneste år sat en række initiativer i søen for at få flere indvandrere i job. Men tallene viser, at der stadig er et stort uudnyttet arbejdskraftpotentiale blandt indvandrerne.
- Når virksomhederne står og skriger på arbejdskraft, så har vi en enestående chance for at få indvandrerne i job. Og det er jo ubetinget den bedste måde at få dem integreret på, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Regeringen lægger afgørende vægt på, at arbejdsmarkedets parter har et medansvar, hvis integrationen skal lykkes ude på virksomhederne. Derfor har regeringen nu indgået en ny firepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fremhæver særligt jobpakkerne, som er særlige forløb med sprogundervisning og praktiske kurser, der afsluttes med et job på den pågældende virksomhed.
- Hånden på hjertet, så har det ærgret mig, at usikkerhed hos kolleger og arbejdsgivere om den såkaldte trappemodel har stået i vejen for, at flere indvandrere har fået en chance.
- Jobpakkerne råder bod på den usikkerhed, der har været om trappemodellen. Der er tale om faste forløb, som alle kan være trygge ved ? både arbejdsgiver, kolleger og tillidsmænd.
Udover jobpakker har firepartsaftalen også initiativer, som netværk for indvandrerkvinder og informationskampagne for mentorordningen. Aftalen følger op på firepartsaftalen fra 2002.
Beskæftigelsesministeren fremhæver især 12 jobpakker, der giver indvandrere chancen for at komme ud på en virksomhed og vise, hvad de kan og samtidig få nogle kvalifikationer, så de kan matche kravene på det danske arbejdsmarked.
Når man ser på indvandrere på arbejdsmarkedet er der både en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at der de sidste fem år er kommet knapt 30.000 flere indvandrere i job. Den dårlige er, at mens otte ud af ti danskere arbejder, er det kun fem ud af ti indvandrere og efterkommere.
Regeringen har de seneste år sat en række initiativer i søen for at få flere indvandrere i job. Men tallene viser, at der stadig er et stort uudnyttet arbejdskraftpotentiale blandt indvandrerne.
- Når virksomhederne står og skriger på arbejdskraft, så har vi en enestående chance for at få indvandrerne i job. Og det er jo ubetinget den bedste måde at få dem integreret på, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
Regeringen lægger afgørende vægt på, at arbejdsmarkedets parter har et medansvar, hvis integrationen skal lykkes ude på virksomhederne. Derfor har regeringen nu indgået en ny firepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fremhæver særligt jobpakkerne, som er særlige forløb med sprogundervisning og praktiske kurser, der afsluttes med et job på den pågældende virksomhed.
- Hånden på hjertet, så har det ærgret mig, at usikkerhed hos kolleger og arbejdsgivere om den såkaldte trappemodel har stået i vejen for, at flere indvandrere har fået en chance.
- Jobpakkerne råder bod på den usikkerhed, der har været om trappemodellen. Der er tale om faste forløb, som alle kan være trygge ved ? både arbejdsgiver, kolleger og tillidsmænd.
Udover jobpakker har firepartsaftalen også initiativer, som netværk for indvandrerkvinder og informationskampagne for mentorordningen. Aftalen følger op på firepartsaftalen fra 2002.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
