
FREDERIKSBERG: De Konservative i Frederiksberg Kommune har valgt Michael Brautsch som deres borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2025. Det meddeler partiet på Facebook.
- Vi har et stort arbejde foran os. Når man har haft kæden i 112 år og ikke har den mere, så sker der noget med selvforståelsen. Vi skal have posten tilbage. Det er det, det handler om, og det kan lade sig gøre, hvis vi rykker sammen. Der er i dag 950 dage til kommunalvalget. Det lyder af meget, men det er det ikke, siger han til TV2 Kosmopol.
Michael Brautsch blev valgt med 71 stemmer frem for sin modkandidat, Nikolaj Bøgh, som fik 60 stemmer.
Brautsch er især kendt i offentligheden for sin tv-optræden som ekspert i DR-programmet "Gift ved første blik".
De Konservative skal forsøge at genvinde den nu tidligere konservative højborg, som partiet mistede ved kommunalvalget i 2021 efter 112 år som borgmesterparti.
Det er med stor glæde vi nu kan afsløre, at Michael Molin Brautsch til aften er blevet valgt som spidskandidat for...
Posted by Frederiksberg Konservative on Thursday, April 13, 2023
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.