
- Vi er gået for langt ned i detaljerne med krav om, at al offentlig ledelse skal dokumenteres. Der er for mange bindinger på de offentlige chefer, som gør at de ofte er tvunget til at løse opgaverne på en bestemt måde, siger finansordfører Christian Wedell-Neergaard (K) til Berlingske Tidende.
Kodeks for offentlig ledelse
- I stedet bør vi udvise mere tillid til de offentlige chefer og give dem mere spillerum. Så får de også bedre mulighed for at bruge deres personlige engagement til at være ledere, siger han.
Konkret foreslår de Konservative i forbindelse med den kommende kvalitetsreform, at landets kommuner, regioner og statsinstitutioner skal udarbejde en kodeks for god ledelse. Ud over at offentlige chefer skal have mere frihed til at udfolde deres lederskab, mener de Konservative, at en kodeks for god offentlig ledelse vil kunne øge de offentlig ansattes arbejdsglæde og kompetencer.
FAKTA
Forum for Offentlig Topledelse offentliggjorde allerede i maj 2005 en kodeks for god offentlig topledelse bestående af ni regler (Læs også artiklen Tag den pinlige samtale, se nedenfor):
1. Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder
2. Du påtager dig ansvaret for, at de politiske mål efterleves i hele organisationen.
3. Du skaber en organisation, der er lydhør og kan påvirke omverdenen.
4. Du skaber en organisation, der handler som en del af en sammenhængende offentlig sektor
5. Du kræver, at organisationen har fokus på resultater og effekter.
6. Du har udsyn og arbejder med udviklingen af din organisations opgaveløsning.
7. Du bruger din ret og pligt til at lede organisationen.
8. Du udviser professionel og personlig integritet.
9. Du værner om den offentlige sektors legitimitet og de demokratiske værdier.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.