
Det fremgår af en undersøgelse, som Forum for Offentlig Topledelse har gennemført i februar i år, og som blev offentliggjort på en lederkonference i dag i København.
Kodeksen, som består af ni anbefalinger til lederen (se nedenfor), er især blevet brugt til refleksion og udvikling af egen ledelsesstil og ledelsesadfærd. Det gælder 58 procent af lederne.
Desuden er kodeksen også i høj grad blevet brugt i dialogen med chefgruppen/direktionen om ledelsen og udviklingen af organisationen.
Kommunaldirektører i tæt parløb
For kommunaldirektører har kodeksen også i høj grad været brugt i dialogen med den politiske leder om ledelsen og udviklingen af organisationen. Her ligger kommunaldirektørerne over gennemsnittet for det offentlige topcheflag, som også omfatter amts- og styrelsesdirektører samt departementschefer.
At kommunaldirektører har et særligt tæt parløb med den politiske leder kunne også et andet svar i undersøgelsen tyde på: Topcheferne er blevet bedt om at pege på, hvilke anbefalinger, de forudser især vil føre til ændringer i deres egen ledelse stil og -adfærd. Her er topscoreren hos kommunaldirektørerne den første anbefaling: ?Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder?. Den peger hele 62 procent af kommunaldirektørerne på som særlig vigtig for deres lederadfærd i fremtiden. På det punkt ligger de væsentligt højere end de øvrige offentlige topchef-grupper.
Idealistiske topchefer
To andre anbefalinger er alle chefgrupperne mere enige om at pege på som vigtige. Dels ? Du skaber en organisation, der handler som en del af en sammenhængende offentlig sektor. Den anbefaling mener næsten 46 procent af cheferne, vil føre til ændringer i deres ledelsesstil.
Det overrasker faktisk Steen Hildebrandt, professor ved Institut for Organisering og Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus.
- Det er noget, som alle siger er godt, men som det straks kan knibe med at realisere. Simpelhten fordi det er ren idealisme; man bliver ikke belønnet for at skabe helhedssyn, som man gør for at skabe kontante, målbare resultater. Så måske ser vi her en ny form for ansvarlighed, siger Steen Hildebrandt.
Anbefalingen som handler om resultater (?Du kræver at organisationen har fokus på resultater og effekter?) scorer også højt på forventningsskalaen. Den anbefaling mener 52 procent af cheferne vil føre til ændringer i deres ledelsesstil ? og de amtslige chefer i højere grad end de kommunale chefer (62 mod 48 procent).
- Udviklingen er gået hen imod, at der i højere grad måles på resultater. Og det er flere og flere topchefer godt klar over, siger Steen Hildebrandt.
At lede forandringsprocesser
Toplederne forudser, at følgende toplederkompetencer er særligt vigtige at prioritere i de kommende år: Evnen til forandringsprocesser (67 procent), evnen til teamledelse i egen chefgruppe (55 procent) og evnen til at kommunikere internt (49 procent).
FAKTA
Forum for Offentlig Topledelse kreerede offentliggjorde sidste forår ni anbefalinger, der skal tvinge chefer i stat, amter og kommuner til at reflektere over deres ledelsesstrategi.
1) Du afklarer dit ledelsesrum med den politiske leder
2) Du påtager dig ansvaret for at de politiske mål efterleves i hele organisationen
3) Du skaber en organisation, der er lydhør og kan påvirke omverdenen
4) Du skaber en organisatione, der handler som en del af en sammenhængende offentlig sektor
5) Du kræver, at organisationen har fokus på resultater og effekter
6) Du har udsyn og arbejder strategisk med udviklingen af din organisatioin
7) Du bruger din ret og pligt til at lede organisationen
8) DU udviser professionel og personlig integritet
9) Du værner om den offentlige sektors legimitet og de demokratiske værdier
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.