De fire mednominerede til EU-prisen er store virksomheder i Europa. Det er i kategorien "Market Transformation including voluntary commitments" – en kategori hvor projekter som arbejder på at reducere markedsbarrierer og medføre en positiv ændring af marked for energirigtige løsninger er samlet.
- Vi er meget glade for den store anerkendelse vi her modtager. Den beviser at vores tankegang oml samarbejde virksomhederne imellem er den rigtige vej. Ved at samarbejde har vi bevist at vi både kan tjene penge, men også forbedre miljøet betragteligt, siger Jes Guldbrand Andersen, Novozymes, formand for Den Industrielle Symbiose.
- Det er en meget flot anerkendelse af Den Industrielle Symbiose og Kalundborg EU kontors store arbejde for at udbrede kendskabet til symbiosen, siger borgmester Martin Damm.
Prisen er en tilbagevendende årlig pris som EU uddeler i forbindelse med EUs anerkendte Energiuge, hvor overrækkelsen foretages af EUs energikommissær.
Hovedprincippet for alle de delprojekter, der indgår i Den Industrielle Symbiose er 'Den enes affald er den andens råvare'. Alle symbioseprojekterne er mellem forskellige selskaber, som er uafhængige af hinanden. Den oprindelige tilgang til symbioseprojekterne var at spare penge, men med tiden er der blevet lagt mere vægt på de miljømæssige fordele.
Kalundborg EU kontor har bidraget betydeligt de seneste år til udbredelsen af kendskabet til Den Industrielle Symbiose. Således har kinesisk stats-tv været på besøg i Kalundborg og produceret flere tv-udsendelser på denne baggrund.
- Kina er et væsentligt område fra flere af kommunens store og mellemstore virksomheder. Det er et område i vækst, og flere af virksomhederne har allerede produktion i landet, siger Martin Andersen, Kalundborg EU Kontor.
Kina har desuden ladet sig inspirere af Den Industrielle Symbiose i forbindelse med udarbejdelse af politik vedrørende industriel økologi.
- Symbiosen er internationalt forbillede, hvilket vi så i sommeren 2009, hvor Kalundborg var vært for mere end 70 forskere og professorer, hvoraf bl.a. en Yale University professor udtalte, at Kalundborg er industriel symbioses vugge, idet begrebet faktisk er opfundet her, siger Martin Andersen, leder af Kalundborg EU-kontor.
I samme kategori er desuden nomineret Microsoft Corporation, Carrefour Group, BT Group plc og Alcatel-Lucent. Det er nogle af verdens største virksomheder, som alle befinder sig i top 100. Prisen bliver overrakt i forbindelse med EUs energiuge 'Sustainable Energy Week' den 22.-26. marts 2010.
mou
Fakta om symbiosen:
Den Industrielle Symbiose opstod i 1961 i Kalundborg Kommune.
Syv industrier og kommunen opnår store besparelser på ressourcer og råmaterialer ved at genbruge affaldsprodukter.
Mere end 25 aftaler er yderligere med i symbiosen.
Der er opnået betydelige miljøgevinster og store økonomiske gevinster for medlemsvirksomhederne i Den Industrielle Symbiose.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.