Havnen, de fem tårne og den glemte symbiose

Af Morten Uhrenholdt

Langs den gamle hovedvej mellem Holbæk og Kalundborg ligger stadig havarede biler, der ikke klarede snestormen for få dage siden. Hovedvejen var engang den store trafikåre til færgebyen Kalundborg - nu er trafikken små-tynd sammenlignet med så mange andre propfulde danske veje, og trafikanterne haster ikke længere afsted for at nå en færge.

Midt mellem Svinninge og Snertinge forlader man den udtørrede Lammefjorden og landskabet bliver mere kuperet. Samtidig dukker skiltet Kalundborg Kommune' op i vejsiden. Det er virkelig ude på landet, og så langt øjet rækker er der bakker, marker og spredte huse. Skiltet ville for fem år siden have sagt 'Bjergsted Kommune', og man ville have befundet sig i én af de allerfattigste, danske kommuner med en af de højeste kommunale skatteprocenter.

Nu udgør Bjergsted sammen med landkommunerne Høng, Gørlev og Hvidebæk og bykommunen Kalundborg den nye storkommune. Forude - for enden af den gamle hovedvej - venter kommunens hovedstad ved Kalundborg Fjord med den store havn og den femtårnede kirke, Vor Frue Kirke, der er landets eneste af sin slags.

Oplevelsesøkonomi? - Ikke her!
Efter turen gennem det smukke Vestsjælland, og mødet med de historiske bygninger i den gamle bydel, kunne man få den tanke, at Kalundborg er én af de kommuner, der vil satse på den så meget omtalte oplevelsesøkonomi. Men nej, ikke her. Mere om det senere. 

Kalundborg kan datere sin grundlæggelse helt tilbage til 1170 og Esbern Snare, der byggede en borg på stedet. Rester af borgen kan stadig ses centralt i byen, tæt på en stor, hovedsagelig gul bygning. Det er hovedbygningen til det forhenværende kloster, Kålund Kloster, der er bygget i 1751-52. Nu rummer den historiske bygning store dele af kommunens administration og Borgerservice.

Men ikke borgmesterkontoret. Det var der ikke plads til ved kommunesammenlægningen. Borgmester, direktion og tilhørende stabe finder man nu i en næsten ny, to-etages rødstensbygning  på en mark helt ude ved den østlige bygrænse.
--BILLEDE2--

Den nye borgmester, 46-årige Martin Damm (V), tager - med umiskendelig vestsjællandsk dialekt - venligt imod på sit kontor på 1. sal. Han udstråler langt fra militærisk stivnakke - ingen oberst Hackel her - skønt han i godt 14 år var ved Søværnet, hvor han var tilknyttet en torpedobåd og beskæftigede sig med missiler og radar.

Det var her, han fik sin uddannelse som elektromekaniker. Han optjente ret til en civil uddannelse og blev civiløkonom. Som 31-årig forlod han søværnet, og sideløbende med job på Vestsjællands Handelshøjskole Center tog han senere en master i offentlig ledelse. Ved årsskiftet forlod han jobbet som medlem af ledelsesgruppen i det, der nu er Syddansk Universitet i Slagelse.

Alle står bag - undtaget Socialdemokraterne
Og så indtog Martin Damm borgmesterkontoret i Kalundborg. For modsat de fleste andre steder fik Venstre i Kalundborg et rigtigt godt valg. Og Martin Damm dobbelt så mange personlige stemmer som nr. to, den siddende socialdemokratiske borgmester. Venstre erobrede én ekstra af byrådets 31 pladser og fik 11. Borgerne havde tilsyneladende fået nok af det S-SF styre, der havde siddet på magten. Den kendte og folkelige SF'er, Tommy Dinesen, havde i forrige valgperiode forladt borgmesterposten af helbredsgrunde og overladt den til socialdmokraten Kaj Buch Jensen.

SF - nu uden Tommy Dinesen - tabte tre af sine otte mandater, og pilen pegede over på den borgerlige fløj. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti - der fordoblede til fire mandater, et radikalt og et lokalliste-mandat kunne i alt mønstre 18 af 31. Og så hoppede SF med, så Martin Damm havde 23 stemmer bag sig. Kun Socialdemokaterne med otte byrådsmedlemmer holdt sig uden for konstitueringen.

Og dermed er ikke det ikke alene en borgerlig, der sidder ved roret - det er også en landsbyboer, der afløser en bybo. Martin Damm, der er født i Skælskør, har det meste af sit liv boet i hovedstadsområdet. Men i 1986 vendte han tilbage til Vestsjælland og bosatte sig med kone og to børn i Mullerup, en landsby syd for Kalundborg. Og i otte år var han medlem af kommunalbestyrelsen i Gørlev kommune.

- Og det tror jeg egentlig er en fordel, siger Martin Damm, da talen falder på kommunalreformen og problemerne i at slutte fire land- og en bykommune sammen.

- Jeg synes ikke, processen har været præget af fnidder - højest lidt krusninger. Men jeg tror, det er en fordel, at jeg kommer fra en udkant. Jeg har nok nemmere end min forgænger ved at forstå de følelser, der kan være blandt folk i yderkanterne af kommunen.

Han synes i det store hele, den nye kommune er ved at være faldet på plads. Ikke desto mindre skal årsagerne til nogle af de økonomiske problemer, Kalundborg slås med, findes i netop kommunalreformen og sammenslutningen af fem vidt forskellige kommuner.

Det sociale område og de fem kulturer
Det er det specialiserede social-område, der har givet de største problemer - anbringelser af børn og unge, og det specialiserede voksen- og handicapområde. Her ligger Kalundborgs udgifter 75 millioner over sammenlignelige kommuner.

- Vi har ikke interesseret os ordentligt for området før. Vi har haft fem forskellige kulturer i forvaltningen af området, og har forsømt at lægge fast, hvordan Kalundborg Kommune gør. Man kan jo se, at de kommuner, der har succes på området, er dem, der arbejder meget systematisk med det, siger Martin Damm.

Oven i de økonomiske problemer har Kalundborg så sidste år haft en ubehagelig sag om muligt sexmisbrug af børn. Kommunen måtte bede KL om hjælp til at få udredet, hvordan det kunne gå så galt. Rapporten rummede alvorlig kritik og afslørede store forsømmeligheder i sagsbehandlingen. Seks navngivne sagsbehandlere blev kritiseret, og de fem er nu alle enten fratrådt eller er blevet opsagt og fritstillet. Også en leder er udskiftet.

- Tre ting skal spille sammen: Hensynet til henholdsvis borgeren, til de ansatte og til kommunekassen. Det kan vi kun gøre ved at arbejde for en fælles kultur, et fælles værdigrundlag, siger borgmesteren der nikker ja, til at det er et spørgsmål om professionalisering - også i ledelseslaget.

Det forrige byråd vedtog besparelser på børne- og familieområdet på 10 millioner i år og 12 millioner i 2011. Det kan være svært at se gennemført i kombination med at få rettet op på forvaltningen. Men Martin Damm er optimistisk.

- KL har ikke kritiseret de løsninger, der er valgt i sagerne, men selve sagsgangen. Det behøver ikke nødvendigvis være dyrere at professionalisere forvaltningen - tværtimod kan der vise sig at være gevinster ved det, siger den nye borgmester.

- Men vil besparelserene ikke betyde service-forringelser?

- Måske. Men det er jo også et spørgsmål om, hvordan man måler kvalitet. Om man måler på penge eller på effekt af det, man sætter i værk i en sag. Dyrt er ikke nødvendigvis det samme som godt.

- Jeg kan godt nogen gange have en mistanke om, at der er lavet dyre anbringelser, og så er problemet ude af øje - ude af sind. Men virker det, får vi en effekt ud af de mange penge? siger Martin Damm.

Solide indtægter - problematiske udgifter
Problemer kan altså løses uden at sprænge budgettet, mener han. Det er også nødvendigt. Sidste år var Kalundborg én af de kommuner, der måtte sætte skrappe økonomiske foranstaltninger i værk for at undgå at komme under administration af Indenrigsministeriet. Men generelt er Kalundborgs økonomiske situation sund nok.

- Vi vil aldrig komme komme til at vælte os i guld, siger borgmesteren ivrigt. Men vi kan sagtens komme til at køre butikken fornuftigt. Det er på udgiftsiden, udfordringerne ligger. På indtægtssiden ligger vi på et pænt gennemsnit, bl.a. p.g.a. vores store virksomheder. Beskatningsgrundlaget ligger lidt under gennemsnittet, men f.eks. får vi ca. 65 millioner ind i selskabsskat, siger Martin Damm, mens han bladrer i et ringbind med tal.

Og rigtigt er det da også, at Kalundborg faktisk har en del store og halvstore virksomheder - en del af dem arbejder med avanceret teknologi og specialiserede produkter. F.eks. medicinalindustri og fremtidige energiformer.

Mange, der har besøgt Kalundborg havn og måske sejlet med færge til Jylland vil kunne erindre sig et bestemt syn: De gigantiske kulbunker ved Asnæsværket, landets største kraftværk. Det har ligget her ved havnen og fjorden, siden den første blok blev sat i drift i 1959.

I dag leverer det DONG-ejede værks fem kulfyrede blokke store mængder strøm, varme til byen og procesdamp til en række omkringliggende virksomheder. Men det kulfyrede værk er også en af de helt store bidragsydere til Danmarks samlede CO2-udslip.

Kulbjergene og 'Klimapagten'
Og kulbjergene klinger ikke harmonisk med, at Kalundborg de senere år har profileret sig med miljø- og klimatiltag. Bl.a. har kommunen tilsluttet sig 'Klimapagten' og dermed forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet med 20 procent senest år 2020. Den linie agter også den nye borgmester at fortsætte.

Og det er grunden til, at da spørgsmålet lyder, om Kalundborg med sine smukke vestsjællandske omgivelser og sin historiske bydel ikke vil satse på oplevelsesøkonomi, som så mange andre kommuner, ja så kommer svaret fra Martin Damm promte: 

- Ikke her. Vores satsning er en helt anden. Vi er et af de førende steder for medicinalindustri, miljø og fremtidige energiformer. Og f.eks. er Kalundborg vært for et anlæg, der meget vel kan blive verdens første og største 2. generations bioethanolanlæg. Ved hjælp af enzymer omdanner anlægget cellulosen fra halm til ethanol, fortæller borgmesteren med begejstring.

Udover bioethanol, der kan bruges som erstatning for benzin, dannes en række rest-produkter som kan virke som brændsel i Asnæsværket, så mængden af kul til forbrænding kan reduceres, og endelig omdannes andre rester til næringsrigt foder til landbruget.

Kalundborg EU-Office og DONG Energy står sammen bag initiativet, Cluster Biofuels Denmark, der har til formål at skabe de bedste rammer for forskere, investorer og virksomheder.

Martin Damm kommmer nu i tanke om noget, som Kalundborg for år tilbage blev landskendt for, men som de fleste formentlig har glemt igen, skønt det stadig er i fuld vigør:
--BILLEDE3--
Grafisk fremstilling af Kalundborgs Industrielle Symbiose, der foreløbig omfatter syv virksomheder. 

Industriel Symbiose! Her var - og er - Kalundborg helt fremme i de miljø-teknologiske sko. Industriel symbiose er et symbiotisk forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor en virksomheds affaldsprodukt bortskaffes gratis eller endda købes af en anden virksomhed, der kan bruge det i sin produktion.

- F.eks. når de fyrer på Asnæsværket, så laver de damp, der bliver brugt til de energikrævende processer i Novo Nordisk. Eller det, der kommer ud af Asnæsværkets effektive rensning af røgen, bruges af Gyproc i fremstillingen af gips, fortæller borgmesteren. Han erkender samtidig, at kommunikationen er forsømt, for symbiosen er fortsat aktiv og der arbejdes på at udvikle den. Men omverdenen har nærmest glemt den.

- Kalundborg er godt i gang, og vi skal fortsætte satsningen. Kalundborg har tre vigtige aktiver, der skal sikre den fortsatte udvikling: En aktiv dybvandshavn og et kommunalt apparat, der er gearet til en professionel myndighedsbehandling, der gør det attraktivt for virksomheder i udvikling at slå sig ned her. Og endelig en stor arbejdsstyrke, der er vant til at arbejde med store procesindustrielle anlæg, siger Martin Dam.

Det sidste bekræftes af tallene for borgernes uddannelsesniveau i Kalundborg Kommune. Når det gælder folk med lang, viderergående uddannelse, så er Kalundborg langt bagud for landsgennemsnitet og også pænt bagud i forhold til sammenlignelige kommuner. I den modsatte ende af uddannelsesskalaen - folk med erhvervsfaglig uddannelse - ligger Kalundborg flot over både landsgennemsnit og sammenlignelige kommuner.

Og der er åbenbart brug for dem i Kalundborgs fremtids-satsning på miljø og højteknologi. De højtuddannede, der er en forudsætning for at fortsætte erhvervsstrategien, må så lokkes til med andre midler.

Måske kan nogle pendle fra hovedstaden. Der er ikke meget færgedrift tilbage, så nu er der jo plads på vejene til Kalundborg.

En modvillig færge-reder og KL
Og - nåe ja. Der er jo også en verden udenfor Kalundborg og Vestsjælland. Martin Damm er af sit parti udpeget til at indtage en af Venstres fem pladser i den 17 m/k store bestyrelse for Kommunernes Landsforening.

- Hvis man gerne vil arbejde med rammerne for det kommunale styre, så findes der vel ikke et bedre sted at sidde, siger Martin Damm.

- Hvad er der da galt med rammerne?   

- F.eks. de mellemkommunale regler på det sociale område, der gør det nærmest umuligt at have styr på kommunens udgifter og fjerner motivationen for at skabe de mest effektive løsninger.

- Eller færgerne, som kommuner ved kommunalreformen overtog fra de gamle amter. Vi har fået to ø-færger. Det er jo helt håbløst, at vi skal til at spille redere, og have planer for, hvad vi gør, hvis f.eks. en af færgerne får haveri. De burde ligge i et andet regi - f.eks. i et statsligt rederi, slutter Kalundborgs nye borgmester.

Og så er vi tilbage ved herlighedsværdierne i Kalundborg Kommune. De to ø-færger går fra den lille fiskerflække Havnsø i Sejerøbugten. Den ene til naturskønne Sejerø. Den anden - en ganske lille færge - går til Nekselø, en ganske lille ø med få beboere og et yderst sjældent plante- og dyreliv. 

Der er meget langt herfra og til Kalundborgs mange højteknologiske virksomheder og den industrielle symbiose. Men der er ikke megen tvivl om, hvem der kommer til at drive forretningen Kalundborg fremad.