KERTEMINDE: Kerteminde anker en dom, hvor kommunen er dømt til at betale knap 250.000 kr. tilbage, som en ansat i kommunen havde stjålet fra et ældre ægtepar, skriver Fyens Stiftstidende. Tilbage i 2024 blev en tidligere hjemmehjælper idømt et års fængsel for at have stjålet pengene fra ægteparret. Efter dommen sagsøgte familien til det nu afdøde ægtepar kommunen. I starten af december blev Kerteminde dømt til at betale de knap 250.000 kr. tilbage til familien.
Sønnen af det afdøde ægtepar, Henrik Bach, fortæller til Fyens Stiftstidende, at han er stærkt utilfreds med kommunens beslutning om at anke dommen: "Jeg synes, det er så groft, at man ikke giver os fred. Jeg er dybt rystet. Jeg kan ikke få ro til at mindes mine forældre," siger han.
Kommunen har fået forelagt Henrik Bachs kritik, hvortil velfærdsdirektør Bettina Brøndsted skriver: "Vi har stor sympati og forståelse for familiens reaktion på det, de har været udsat for af en person, som har udnyttet familiens tillid. Kerteminde Kommune har dog valgt at anke dommen, da vi mener, at sagen er af principiel karakter i forhold til, hvorvidt en kommune kan stilles til ansvar for en medarbejders forbrydelse."
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











