
PODCAST: Johnny Killerup er fortid i Venstre. Partiet har smidt ham ud, fordi han udtalte, at han skulle være borgmester, hvis han fik flere stemmer end partiets spidskandidat ved valget i Odense, Christoffer Lilleholt.
Dermed blev det en kort valgkamp for Killerup, der ellers havde fået en del opmærksomhed med sin amerikansk-inspirerede valgkamp i Odenses gader.
Valgekspert Ulrik Kjær forklarer, at sagen viser, at nu spidser valgkampen til:
- Nu hvæsses knivene, både mellem partierne og internt i partierne, siger han i podcasten Vi nørder valg.
Sig det ikke højt
Ifølge Ulrik Kjær er der sikkert mange andre kv-kandidater, der som Johnny Killerup har drømme om at overhale deres respektive partiers borgmesterkandater. Han begik bare den fejltagelse at udtale drømmen offentligt, for det skaber usikkerhed om hans loyalitet over for partiet.
Johnny Killerup har boet i USA i en årrække og erklærede ligeud, at han fandt den danske måde at føre valgkamp på for kedelig, derfor ville han gøre det anderledes. Og det kan andre Venstre-kandidater og partiet har opfattet som en kritik, vurderer Ulrik Kjær.
- Men partierne har også en interesse i, at nogle af deres kandidater stikker lidt ud, for det kan der være personlige stemmer i, også stemmer, der kan hentes fra andre partier, siger han.
Lyt med i podcasten Vi nørder valg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.