FREDERIKSHAVN: Det bliver Anders Brandt Sørensen, som bliver ny spidskandidat for Socialdemokratiet i Frederikshavn Kommune. Det bekræfter Danni Nikolajsen (S), kredsformand i Frederikshavn, overfor TV2 Nord.
Anders Brandt Sørensen afløser mangeårig borgmester i kommunen Birgit S. Hansen (S), der i marts meddelte, at hun ikke genopstiller ikke ved KV25.
Han vandt ifølge tv-stationen overbevisende urafstemningen, hvor partiets medlemmer stemte om, hvem der skal skulle være partiets nye spidskandidat, med 199 stemmer, mens modkandidaten, Tina Kruckow, måtte tage til takke med 65 stemmer. Tina Kruckow er med sine 36 år byrådets yngste og sidder bl.a. i økonomiudvalget.
Kampvalg mellem to
Den nyvalgte spidskandidat er tidligere byrådsmedlem i 2013-2021, hvor han var formand for to udvalg, hvorpå han overraskende sagde nej til at genopstille.
Han er 46 år og oprindeligt fra Fyn, men flyttede til Frederikshavn i 2005. Her har han arbejdet som lektor gennem mange år, inden han i 2022 blev afdelingsleder i Plan & Vej i Frederikshavn Kommune.
Anders Brandt Sørensen fik i maj den bedst tænkelige start på valgkampen, da borgmester Birgit S. Hansen meldte offentligt ud, at hun pegede på ham.
/ritzau/dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.