dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Klimaændringer rykker nybyggeri væk fra kysten

Med udsigten til at havet æder 14 meter af kysten i løbet af 100 år er Kystdirektoratet på vej med nye anbefalinger til sokkelkoten for nybyggeri
1. AUG 2007 12.47
Ny højdemodel lægger op til at droppe byggeri mindre end 0,7 meter over havets overflade. Og dermed ser fremtidens nybyggeri ud til at blive skubbet et godt stykke væk fra kysten med regeringens nye klimatilpasningsstrategi, der skal i høring til september, skriver Ingeniøren.

Kystdirektoratet er nemlig på vej med en ny højvandsstatistik senere i år, og Kort- og Matrikelstyrelsen er klar med en superpræcis digital højdemodel til kommunerne, der tager højde for havstigninger som følge af den globale opvarmning.

Den nye højdemodel lægger op til at advare mod byggeri i områder, der befinder sig mindre end 0,7 meter over havets overfalde.

- Højden på 0,7 meter er valgt på grundlag af scenarierne i FNs klimapanels seneste rapport, hvor der skitseres en stigning på op til 0,59 meter indtil år 2100. Hertil er lagt et tillæg på 0,10 meter for eventuelle unøjagtigheder, fremgår det af et svar fra miljøminister Connie Hedegaard (K) til Sten Gade (SF).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/klimaaendringer-rykker-nybyggeri-vaek-fra-kysten

GDPR