I dag er det de færreste danskere, som spiser klimavenligt. Skal det lykkes at ændre på det, så skal det gøres mere normalt at vælge det klimavenlige til. For selvom flere spiser grønt i dag end tidligere, så er det stadig ikke normen. Det skriver Klimarådet i en analyse.
Her peger det uafhængige ekspertorgan, som rådgiver regeringen på klimaområdet, på en række tiltag, der kan fremme klimavenlig kost
Et af dem er, at stat, regioner og kommuner bør sætte mål om og en standard for at servere klimavenlig kost i offentlige køkkener.
Her kan mange måltider nemlig rykkes på én gang, siger Bente Halkier, professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.
- Vi anbefaler, ligesom også analysen viser, at man bruger det som et redskab til, at flere stifter bekendtskab med klimavenlig mad, siger hun.
Det offentlige kan rykke noget
Det offentlige serverer omkring 650.000 måltider hver dag. Derfor vil den klimavenlige mad kunne introduceres for mange mennesker her, lyder det i analysen.
Bente Halkier forklarer, at madvaner er meget svære at ændre. For det handler i høj grad om, hvad man plejer. At ændre dét kræver to ting.
- Det skal være nemmere, og det skal være mere normalt at gøre noget andet, end man plejer. Der er en vanedel, der handler om, hvilken slags mad man er vant til at lave.
- Så handler det også om identitet, og det skal man ikke underkende. Folk kan godt opfatte sig som klimavenlige, men uden at ville spise vegetarretter. Det skal gerne normaliseres, siger hun.
Sidste efterår måtte regeringen opgive et forslag om to ugentlige vegetardage i statslige kantiner. I stedet blev det frivilligt for den enkelte statslige arbejdsplads.
Valgfrihed og fleksibilitet
Klimarådets anbefaling adskiller sig, fordi den giver større fleksibilitet til det enkelte køkken, forklarer Bente Halkier.
- Køkkener og kantiner kan selv tilrettelægge det, så det ikke nødvendigvis behøver bone ud i to kødfrie dage om ugen.
- Der skal være en valgfrihed, så længe man efterlever kostrådene, og det kan gøres på mange måder. Man kan skære ned på kødet, men man kan også skifte til noget andet kød eller spise mindre af det over flere dage.
Ud over at sætte fokus på klimavenlig mad i offentlige køkkener, skal det også på bordet derhjemme. Forbrugerne oplever dog i dag, at de mangler viden om, hvad der er et klimavenligt valg, lyder det.
Foreslår klimamærkning
Derfor foreslår Klimarådet at klimamærke fødevarer. Dansk Industri støtter forslaget om at lave et klimamærke og mener, der skal hentes inspiration fra de mærker, forbrugerne allerede kender og stoler på i dag.
- Det er vigtigt, at klimamærket baseres på data, der er til at stole på.
- Det er derfor positivt, at Klimarådet også selv fremhæver en statskontrolleret klimadatabase for fødevarer som grundlag for mærkningsordningen, siger Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.
Ifølge en forbrugerundersøgelse har mærker stor betydning for forbrugerne. Og hele 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. Blandt andet Ø-mærket og nøglehulsmærket er at finde på fødevarer i dag.
Fakta om klimarådets anbefalinger:
- Klimarådet anbefaler, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad.
- Målsætning om klimavenlig kost i offentlige køkkener skal baseres på de officielle kostråd. De blev præsenteret tidligere i år. Rådene vil være et godt pejlemærke for klimavenlig mad frem mod 2030.
- Det anbefales også, at staten laver en offentligt tilgængelig og statskontrolleret database. Den skal rumme information om det aftryk, som fødevarer sætter på klimaet. Det skal ske i tæt samarbejde med erhverv og forskere.
- Klimarådet anbefaler også, at regeringen "etablerer grundlaget" for en mærkningsordning. Den skal bestå af to statskontrollerede klimamærker. Det ene skal være et produktklimamærke, som dem man kender fra supermarkederne. Det andet skal være et køkkenklimamærke.
- Klimarådet anbefaler også, at regeringen går i gang med et arbejde for at lave en model, der tillader forbrugsafgifter på for eksempel udvalgte fødevarer, der belaster klimaet. Prisen skal dermed afspejle belastningen. En sådan afgift skal hjælpe forbrugerne til at fravælge de fødevarer, som belaster klimaet meget. Og gøre det nemmere at vælge de fødevarer, der ikke belaster klimaet i samme grad.
Kilde: Klimarådets analyse
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
