Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har i håndteringen af minkskandalen forsømt sit embede i en sådan grad, at der er grundlag for at drage hende til ansvar.
Det konkluderer Minkkommissionen ifølge Politiken og TV2 i sin beretning, som mellem kl. 11 og 13 i dag præsenteres for Folketingets granskningsudvalg.
Også Berlingske citerer fra rapporten:
"Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirkning til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf," står der ifølge Berlingskes oplysninger i rapporten.
Ifølge Berlingske får også Statsministeriet som sådan kritik for at have handlet "meget kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkalere og offentlighed".
Ifølge Jyllands-Posten vurderes også daværende departementschef i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, at kunne holdes ansvarlig for sin rolle i minksagen. Jyllands-Posten er i besiddelse af beretningens sammenfattende vurdering af flere hovedpersoners ansvar.
Også departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth og rigspolitichef Thorkild Fogde kan ifølge rapporten drages til ansvar for pligtforsømmelser og tjenesteforseelser, skriver B.T. Det samme gælder ifølge DR Nyheder afdelingschef Tejs Binderup fra Fødevareministeriet.
Hård kritik af Mette Frederiksen
Statsminister Mette Frederiksen (S) modtager også hård kritik i rapporten, skriver DR.
Kommissionen finder, at hendes udmeldinger på det famøse pressemøde 4. november 2020 ”objektivt set var groft vildledende”, fremgår det af et kapitel af beretningen, som DR Nyheder er i besiddelse af.
Det tilføjes dog, at statsministeren "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil".
Mette Frederiksen har på forhånd meldt ud, at hun forventede voldsom kritik fra kommissionen. Hun afviser dog, at der er grundlag for en rigsretssag, fordi regeringen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, da beslutningen om at aflive minkene blev truffet.
Mogens Jensen gav urigtige oplysninger
Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) gav ifølge Kommissionen urigtige oplysninger til Folketinget om sit kendskab til manglende lovhjemmel, skriver DR. Det skete under et samråd 11. november 2020, hvor han flere gange sagde, at han først blev opmærksom på den manglende hjemmel i weekenden.
Mogens Jensen trak sig som følge af sagen 19. november 2020.
Der bliver først adgang til beretningen for offentligheden fra kl. 13, men flere medier har altså skaffet oplysninger om indholdet.
Blå blok vil have yderligere undersøgelse
Blå blok har allerede meldt ud, at sagen skal undersøges yderligere. Eksempelvis via en uvildig advokatvurdering af kommissionens beretning.
Man da blå blok som bekendt ikke har flertal, hviler alles øjne på støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale.
De Radikale og SF udtalte sig ikke på vej ind til mødet. Men Enhedslistens Peder Hvelplund hælder ikke umiddelbart til at få uvildige advokater til at vurdere, om der kan være grundlag for en rigsret.
- Det er altid en politisk beslutning, om der skal være en rigsret. Jeg har det sådan, at jeg ikke vil bede advokater om at gøre det, medmindre jeg selv synes, at der er grundlag for at gøre det, eller at jeg selv er oprigtigt i tvivl, siger han.
- Minkkommissionen består af landsdommer Michael Kistrup, som er formand, samt professor Helle Krunke og advokat Ole Spiermann.
- Rapporten består af i alt 1.649 sider.
Artiklen er løbende opdateret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
