I nogle kommuner rundt om i landet har en sag ryddet forsider op til kommunalvalget den 18. november og har sat kommunen på dagsordenen i hele landet.
Det gælder eksempelvis sagen om Nordic Waste i Randers, hvor kommunen har fået kritik for sit tilsyn op til et stort jordskred i december 2023. Eller om dårlig økonomi i den kommunale havn i Frederikshavn og store budgetoverskridelser ved byggeriet af et nyt stadion i Aarhus og en droppet havneudvidelse samme sted.
Eller sagen om varmeforsyningen i Odsherred, hvor fejlslået udrulning af fjernvarme i fem byer fik det kommunale forsyningsselskab til at gå konkurs og betød markant dyrere fjernvarme for borgerne.
Ifølge Martin Vinæs Larsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og ekspert i vælgeradfærd, kan dårlige sager generelt koste for kommunalpolitikere ved valget.
- Men sagen skal have en vis størrelse, før det sker, siger han.
Hverdagsbilledet vægter højt
Ifølge Roger Buch, kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skal man passe på med at overvurdere betydningen af de "dårlige sager" hos vælgerne.
- Hvis de oplever en veldrevet kommune, hvor hullerne i vejene bliver lukket, og de ældre bliver behandlet ordentligt, så er hverdagens billede af kommunen jo et helt andet, siger han.
- Enkeltsager fylder meget i mediedækningen og opfattelsen af, hvad der sker i kommunerne. Men det kan være et andet billede, hvis man spørger den gennemsnitlige borger, hvordan det går med skolerne eller ældreplejen.
Roger Buch nævner, at eksempelvis Randers Kommune, som er sat på landkortet efter jordskreddet ved landsbyen Ølst, for nyligt blev kåret af nichemediet NB Ældre som den fjerdebedste kommune på ældreområdet.
- Selv om der kan være kæmpe diskussion om en sag, vil det for mange vælgere i sidste ende handle om, om det er noget, de mærker i hverdagen.
Det illustreres også ifølge Roger Buch af en meningsmåling i alle kommuner, som Epinion for nylig foretog for Constructive Institute.
I Aarhus Kommune har 1327 borgere svaret på, hvad de vigtigste emner er for dem ved valget. Flest - 49 procent - pegede på "transport og infrastruktur". Kun 16 procent svarer "styring af økonomi.
- I Aarhus handler det for vælgerne om den daglige kamp om at komme frem og kollektiv transport, siger Roger Buch.
Mange skal være berørte
Nogle steder kan enkeltsager få særlig betydning, hvis det siddende byråd bliver udfordret af, at der stiftes en lokalliste med modstand mod sagen som sin mærkesag.
- Vi har tidligere set, at en lokalliste kommer i byrådet med opbakning fra 10-15 procent af vælgerne. Men det kræver, at det er en sag, som mange borgere er ekstremt berørt af, for eksempel en ny trafikeret vej.
- Den slags spiller en større rolle for at danne en lokalliste end for eksempel utilfredshed med ældreplejen, siger Martin Vinæs Larsen.
I Varde Kommune har en sag om uberettiget udbetalte vederlag til kommunalpolitikerne fyldt så meget, at sagen har haft konsekvenser i byrådet.
Tre byrødder, som tidligere var medlem af De Konservative, har dannet borgerlisten Nærdemokraterne, i protest.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
