EGEDAL: Hvis en borger sender en mail til kommunen, er det ikke altid, at der kommer et svar retur. Ganske enkelt fordi kommunen ifølge Persondataloven ikke kan svare på mails, der indeholder personfølsomme oplysninger, eksempelvis et CPR-nummer.
Undtagelsen er dog, hvis borgeren har installeret en digital signatur, men det er der ikke mange, der har. I stedet må kommunen postsende et brev, og det kan forsinke en sagsbehandling.
I Egedal Kommunes Familiecenter vil man gerne servicere borgerne hurtigt og effektivt, også selv om den enkelte borger ikke har en digital signatur, eller bare ikke har egen computer. Familiecenteret har derfor sammen med it-virksomheden Bluewhale udviklet en metode, så borgerne kan få svar via e-mail.
Rikke Westergaard, Centerchef:
- Vi har borgere, vi gerne vil betjene hurtigt, korrekt og nemt - borgere som både er forældre og deres børn. Her er en sms-baseret løsning langt mere optimal end andre kommunikationsplatforme som fx digital signatur, fordi stort set alle vores borgere har en mobiltelefon. Vi kan således meget effektivt yde en service via det helt almindelig 'redskab' som en mobiltelefon er i dag. Ideen med at inddrage en sms-baseret løsning er derfor i vores optik helt optimal, fortæller centerchefen.
Løsningen fra Bluewhale er at inddrage SMS. Så nu kan borgere, der har en e-mailadresse og mobiltelefon, nemt modtage e-mail fra Familiecentret. Man modtager en pinkode med SMS og bruger den til at åbne e-mail fra Familiecenteret. Så ved man i Familiecenteret, at modtageren er den rigtige person.
- Brugervenlighed og borgernes sikkerhed kan sagtens gå hånd i hånd. Ved at indføre denne nye måde at kommunikere på, opnår vi begge dele, siger Jørgen Kristensen, Centerchef for IT og Digitalisering i Egedal Kommune.
Systemet er i gang med at blive testet, og de første 10 sagsbehandlere i Familiecentret kan glæde sig over en hurtigere kontakt til borgerne.
Testfasen, der løber til april 2011, indebærer at en gruppe brugere i familiecentret anvender løsningen og det vil give værdifuld feedback der kan føre til yderligere udvikling af metoden.
Bluewhale er i forvejen implementeret i Egedal Kommunes mailsystem, og har foruden sikkermail-funktionen, den egenskab, at man kan sende meget store datamængder, uden at overbelaste hverken afsenders eller modtagers mailboks. Teknisk Forvaltning er en af de afdelinger, der benytter denne funktion til kommunikation i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, hvor billeder og tegninger ofte fylder meget.
- Selv om indførelsen af Bluewhale først lige er sket, kan vi allerede nu mærke en hurtigere sagsbehandling hos den enkelte medarbejder, siger Jørgen Kristensen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.