dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommune vil hjælpe byrådsmedlemmer, der bliver chikaneret

Flere byrådsmedlemmer oplever chikane. Helsingør Kommune vil hjælpe med at politianmelde det.
10. DEC 2024 9.30

HELSINGØR: I Helsingør oplever lokale politikere i stigende grad chikane på sociale medier. Derfor har byrådet besluttet, at lokalpolitikerne fremover kan bede om hjælp fra kommunens administration til at håndtere chikane og lignende – blandt andet i forhold til eventuelle politianmeldelser eller behov for psykologbistand. Det skriver Helsingør Dagblad. 

Derudover blev det vedtaget, at et byrådsmedlem fremover kan anmode om at få dækket advokatudgifter til sagsanlæg knyttet til chikane. 

Helsingør-borgmester Benedikte Kiær (K) har tidligere fortalt, at hun har oplevet, at en borger har rettet voldsomme trusler mod hende og hendes familie. Det blev anmeldt til politiet.

Og det er ikke kun i Helsingør, at chikane mod byrådsmedlemmer er et problem. 

I oktober kunne DK Nyt afsløre, at 13 kommuner fra august 2023 til august 2024 har håndteret sager om chikane og trusler mod en kommunalpolitiker. Otte af sagerne er politianmeldt. 

Den daværende næstformand for KL, Jacob Bundsgaard (S) fortalte til DK Nyt, at man i KL tydeligt ser konsekvenserne af chikane og trusler mod kommunalpolitikere, og at der er brug for nogle retningslinjer, så kommunerne håndterer sagerne på samme måde. 

lgn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommune-vil-hjaelpe-byraadsmedlemmer-der-bliver-chikaneret

GDPR