En række af de største kommuner dropper deres bedriftsundhedstjeneste. Bekymrende, mener arbejdsmiljøforsker
9. MAR 2006 11.50
En række af de store kommuner i landet har i 2006 valgt at skære kraftigt ned på udgifterne til at være tilsluttet en bedriftsundhedstjeneste (BST). Det viser en opgørelse, som LO har foretaget.
BST?erne havde tidligere monopol på rådgivning om arbejdsmiljø for en lang række brancher, fordi virksomhederne havde pligt til at være tilsluttet og betale til en BST. Til gengæld fik virksomhederne deres udgifter refunderet af staten.
Men med den nye arbejdsmiljølov, som trådte i kraft den 1. januar 2005, bortfaldt virksomheders pligt til at være tilknyttet og betale til BST, og det har kommunerne benyttet sig af i stor stil.
Slankekur i Århus, Aalborg og Odense
Det gælder kommuner som Odense, Aalborg, Randers, Herning, Horsens og Vejle
Odense der tidligere har brugt 1,9 mio. pr. om året på BST har nu i stedet valgt at bruge ca. det halve på andre arbejdsmiljøaktiviteter.
Nogle kommuner vælger fortsat frivilligt at bruge BST, men i langt mindre omfang end før. Således har Århus har beholdt sin egen interne BST (en såkaldt virksomheds-BST), men den er slanket til kun at koste 2 mio. kr. om året fra næsten det dobbelte for to år siden.
Det samme gælder for Aalborg, som har ændret sin virksomheds-BST til en langt mindre intern arbejdsmiljøfunktion. Virksomheds-BST?en kostede således 3,5 mio. kr. om året, mens den nuværende arbejdsmiljøfunktion drives for kun 1,5 mio. kr.
Horsens har skåret de årlige 700.000 BST-kroner ned til præcis det halve beløb.
Hovsa-løsninger
Arbejdsmiljøforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Peter Hasle, ser udviklingen gå den gale vej for den forebyggende arbejdsmiljø-indsats.
- Det er mit indtryk, at en del af de offentlige arbejdspladser, der ikke længere er tilsluttet en BST, shopper i stedet rundt til forskellige konsulentfirmaer, f.eks. organisations-psykologer eller fysioterapeuter med egen praksis. I stedet for det langsigtede samarbejde med BST, bliver indsatsen mere styret af øjeblikkets behov - det bliver lidt mere hovsa ? her og nu. Det går ud over områder, som kræver en langsigtet indsats: planlægning, udvikling og forebyggelse, siger han.
Vejle og Silkeborg skruer op
I nogle af de kommuner, som LO har spurgt, ser arbejdsmiljøet dog ud til at blive opprioriteret, selv om BST-budgetterne bliver slanket.
Vejle Kommune som i 2004 brugte 700.000 kr. om året på BST, har også stillet sit BST-budget på nul i år, men bruger til gengæld hele 1,2 mio. kr. på at blive arbejdsmiljøcertificeret og ansætte en arbejdsmiljøkonsulent.
Og Silkeborg stiger de samlede udgifter til arbejdsmiljø fra tidligere 600.000 kr. om året til samlet 1, 2 mio. kr. Pengene bruges på en lidt reduceret brug af BST og andre aktiviteter.
København Kommune fortsætter som hidtil med sin egen virksomheds-BST, der koster 14 mio. kr. om året. En beslutning, som det forrige år holdt hårdt at få igennem, da kommunen nu ikke længere får pengene refunderet af staten.
FAKTAAmter og kommuner har haft BST-pligt inden for flere områder: Social- og sundhedsområdet som det helt store område, og - i mindre målestok målt i antal ansatte - kantiner og det tekniske område (gartner, kloak, renovation m.m.).
BST-pligten ophører først, når en branche har været igennem et såkaldt screeningsbesøg fra Arbejdstilsynet. Social- og sundhedsområdet (dvs. sygehuse, institutioner for handicappede, plejehjem, hjemmepleje osv.) blev screenet det første halvår af 2005.
Teknik og køkkener bliver først screenet en gang i løbet af de næste tre år.
BST?erne havde tidligere monopol på rådgivning om arbejdsmiljø for en lang række brancher, fordi virksomhederne havde pligt til at være tilsluttet og betale til en BST. Til gengæld fik virksomhederne deres udgifter refunderet af staten.
Men med den nye arbejdsmiljølov, som trådte i kraft den 1. januar 2005, bortfaldt virksomheders pligt til at være tilknyttet og betale til BST, og det har kommunerne benyttet sig af i stor stil.
Slankekur i Århus, Aalborg og Odense
Det gælder kommuner som Odense, Aalborg, Randers, Herning, Horsens og Vejle
Odense der tidligere har brugt 1,9 mio. pr. om året på BST har nu i stedet valgt at bruge ca. det halve på andre arbejdsmiljøaktiviteter.
Nogle kommuner vælger fortsat frivilligt at bruge BST, men i langt mindre omfang end før. Således har Århus har beholdt sin egen interne BST (en såkaldt virksomheds-BST), men den er slanket til kun at koste 2 mio. kr. om året fra næsten det dobbelte for to år siden.
Det samme gælder for Aalborg, som har ændret sin virksomheds-BST til en langt mindre intern arbejdsmiljøfunktion. Virksomheds-BST?en kostede således 3,5 mio. kr. om året, mens den nuværende arbejdsmiljøfunktion drives for kun 1,5 mio. kr.
Horsens har skåret de årlige 700.000 BST-kroner ned til præcis det halve beløb.
Hovsa-løsninger
Arbejdsmiljøforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Peter Hasle, ser udviklingen gå den gale vej for den forebyggende arbejdsmiljø-indsats.
- Det er mit indtryk, at en del af de offentlige arbejdspladser, der ikke længere er tilsluttet en BST, shopper i stedet rundt til forskellige konsulentfirmaer, f.eks. organisations-psykologer eller fysioterapeuter med egen praksis. I stedet for det langsigtede samarbejde med BST, bliver indsatsen mere styret af øjeblikkets behov - det bliver lidt mere hovsa ? her og nu. Det går ud over områder, som kræver en langsigtet indsats: planlægning, udvikling og forebyggelse, siger han.
Vejle og Silkeborg skruer op
I nogle af de kommuner, som LO har spurgt, ser arbejdsmiljøet dog ud til at blive opprioriteret, selv om BST-budgetterne bliver slanket.
Vejle Kommune som i 2004 brugte 700.000 kr. om året på BST, har også stillet sit BST-budget på nul i år, men bruger til gengæld hele 1,2 mio. kr. på at blive arbejdsmiljøcertificeret og ansætte en arbejdsmiljøkonsulent.
Og Silkeborg stiger de samlede udgifter til arbejdsmiljø fra tidligere 600.000 kr. om året til samlet 1, 2 mio. kr. Pengene bruges på en lidt reduceret brug af BST og andre aktiviteter.
København Kommune fortsætter som hidtil med sin egen virksomheds-BST, der koster 14 mio. kr. om året. En beslutning, som det forrige år holdt hårdt at få igennem, da kommunen nu ikke længere får pengene refunderet af staten.
FAKTAAmter og kommuner har haft BST-pligt inden for flere områder: Social- og sundhedsområdet som det helt store område, og - i mindre målestok målt i antal ansatte - kantiner og det tekniske område (gartner, kloak, renovation m.m.).
BST-pligten ophører først, når en branche har været igennem et såkaldt screeningsbesøg fra Arbejdstilsynet. Social- og sundhedsområdet (dvs. sygehuse, institutioner for handicappede, plejehjem, hjemmepleje osv.) blev screenet det første halvår af 2005.
Teknik og køkkener bliver først screenet en gang i løbet af de næste tre år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
