Kommuner og regioner fører på lønstigninger

For tredje kvartal i træk var det de ansatte i kommuner og regioner, som i juli kvartal havde den største lønstigning i forhold til året før. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både i kommuner og regioner ligger lønnen 3,1 pct. højere i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019. I den private sektor steg timelønnen derimod kun 2,3 pct., mens den i staten var helt nede på 2,2. pct.

Coronakrisen har sat sit tydelige præg på tallene. Især i andet kvartal faldt lønstigningerne i det private, men de er dog steget lidt igen i tredje kvartal.

Samtidig var forbrugerpriserne i august kun steget med en halv pct. i løbet af et år, så reallønnen er steget for alle sektorer.

Kommuner er samlet lavest

Ser man i stedet på lønudviklingen for hele perioden siden 2016, har den været lavest i kommunerne. Det viser grafen herunder, hvor 2016 er sat til indeks 100. Siden da er lønnen i virksomheder og organisationer steget til indeks 109,9, altså med knap ti pct., mens den i staten er steget til 109,3, i regioner til 109,0 og i kommuner til 108,7.

I flere årtier har overenskomsterne indeholdt en reguleringsmekanisme, som betyder, at hvis de private lønninger stiger mere end de offentlige, så får man i det offentlige 80 pct. af forskellen i regulering. Målet har været at hindre, at den offentlige løn sakker for langt bagud.

Samme mekanisme gælder modsat, hvis det offentlige stiger mest i løn, men det har dog sjældent været aktuelt. Det skete dog under finanskrisen fra 2008 og frem, da de private lønstigninger pludselig haltede efter de offentlige. Da betød reguleringsmekanismen, at også de offentlige lønstigninger blev små i en årrække.

Kan påvirke overenskomster

Det samme kan blive aktuelt for de nye overenskomster, som skal indgås efter nytår, hvis coronakrisen sætter en bremse på lønnen i det private. 

Det erkender blandt andre sygeplejerskerne, som sammen med bedre værn om fritiden går efter den størst mulige lønstigning i deres overenskomstkrav.

"Coronakrisen vil gøre det vanskeligere at opnå store lønløft. Dels gør den økonomiske krise, at de offentlige finanser er under pres, og dels oplever den private sektor, at lønudviklingen er negativt påvirket af corona. Det betyder, at reguleringsmekanismen, som sikrer parallelitet mellem de private og de offentlige lønudviklinger, vil sætte nogle skarpe grænser for lønstigningerne," skriver Dansk Sygeplejeråd således i et oplæg til forhandlingerne.

- Der er ingen grund til at stikke medlemmerne blår i øjnene. Reguleringsmekanismen giver nogle begrænsninger, som verden ser ud nu. Den har tidligere hjulpet os med lønstigninger, når de private steg i løn - nu er udsigten det modsatte, siger sygeplejerskernes formand Grete Christensen.

Selvom reguleringsordningen kan bremse muligheden for offentlige lønstigninger oven på coronakrisen, har den samlet set været en gevinst for de offentligt ansatte i de 36 år, den har fungeret, fastslog to arbejdsmarkedsforskere i sommer i Fagbladet FOA. Især grupper med mindre uddannelse ville få problemer uden reguleringsordningen, vurderede professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.