
På samme måde som for det kommunale område har overenskomstparterne på det regionale område i god tid inden OK21 kridtet banen op i fælleskab i den hensigt, at processen næste gang skal forløbe mindre dramatisk end sidst. Det papir, der er kommet ud af det, hedder ligefrem 'Erklæring om veje til mindre konfliktfyldte forhandlinger'.
De to parter er på arbejdsgiversiden regionerne repræsenteret ved Regionernes Lønnings- og Takstnævn og på lønmodtagersiden Forhandlingsfællesskabet bestående af 51 overenskomstbærende fagforeninger. Foruden ønsket om mindre konfliktfyldte forhandlingsforløb rummer den fælles erklæring også en målsætning om, at det regionale arbejdsmarked skal finde sine egne løsninger.
Altså fuldstændig samme princip som i det tilsvarende papir mellem de kommunale overenskomstparter, nemlig at også de regionale foretrækker at klare ærterne selv. Også hvis de skulle havne i Forligsinstitutionen.
Delforlig står i det regionale papir højt oppe på listen om der tiltag, der kan skabe fremdrift i fremtidige overenskomstforhandlinger, og på det punkt taler parterne med en vis vægt. Ved OK18 var det netop et delforlig på det regionale område, der udgjorde det gennembrud, som kom til at danne model for de efterfølgende forlig, først på det kommunale område, så på resten af det regionale og til sidst på statens område.
Lige i situationen skabte det indledende delforlig ganske vist lidt dårlig stemning internt på lønmodtagersiden med vris mellem LO-fagforeningerne på den ene side og FTF og Akademikerne på den anden, men den del af erfaringerne fra OK18 har Forhandlingsfællesskabet allerede for et år siden evalueret på uden medvirken af arbejdsgiversiden.
Se erklæringen fra parterne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.