Kommuner skal finde en milliard til lønregulering

Kommunerne skal finde en ekstra milliard kroner på deres budgetter for næste år, for at kunne give de ansatte en ekstra lønforhøjelse. Lønstigningen er en følge af en særlig reguleringsordning, som skal sikre at offentligt ansatte ikke halter for meget bag de privatansatte i lønudviklingen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at de privatansattes lønstigning er steget til 4,0 procent, mens de kommunalt ansatte er steget til 2,4 procent. I alt skal der nu udmøntes 2,06 procent i lønforhøjelse den første april 2003 - 0,70 procent mere end forventet.
Den ekstra milliard skal lægges oveni den samlede lønsum på mere end 151 milliarder kroner, og er ikke med i de kommunale budgetter eller i kommuneaftalen med staten.

Forbundsformand Dennis Kristensen fra Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) er tilfreds med udmøntningen, men mener ikke at kommunerne lever op til intentionerne i de aftaler og overenskomster, de indgår.
-Vi sagde det allerede, da kommuneaftalen blev indgået, at forudsætningerne var helt gale. Vi må nu håndfast kræve, at kommunerne kompenseres af staten for den store eks­tra-udgift. Ellers ender det hele enten i dramatiske budgetoverskridelser eller hovsa-besparelser, siger Dennis Kristensen.

De kommunalt ansatte forhandlingsorganisation KTO ville foretrække at lønstigningen blev udmøntet som Ny Løn i stedet for at falde som følge af en reguleringsordning.
- På det kommunale og amtskommunale arbejdsmarked kan vi se, at reguleringsordningen hvert år udmønter midler. Det skyldes, at amter og kommuner hidtil ikke har brugt de penge til ny løn, som de har haft mulighed for. Det er ikke blot et ubehageligt paradoks. Det er ganske enkelt en uacceptabel situation, siger KTO-formand Connie Kruchow i følge folkeskolen.dk.