AARHUS / SYDDJURS: Planerne fra selskabet Nrgi Renewables om at opføre tre 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs nord for Aarhus er blevet forsinket. En enig kommunalbestyrelse i Syddjurs har besluttet at gøre indsigelse mod Aarhus Kommunes lokalplanforslag. Ifølge planloven har indsigelsen vetovirkning, da projektet har væsentlig betydning for nabokommunens udvikling. Det skriver Århus Stiftstidende.
- Vi har i byrådet taget det usædvanlige skridt at gøre indsigelse overfor Aarhus Kommune, fordi de tre vindmøller vil få mange indvirkninger på vores borgere og på Syddjurs Kommunes landskabelige værdier og fredede flagermus, siger Michael Stegger Jensen (S), der er borgmester i Syddjurs Kommune.
Indsigelsen betyder, at Aarhus Kommune ikke kan vedtage lokalplanen, før der er opnået enighed mellem kommunerne. Stegger Jensen vurderer, at det ikke bliver muligt, og forventer derfor, at sagen skal afgøres af minister Morten Dahlin (V). Pt. er lokalplanen i offentlig høring frem til 14. august. Mere end 150 borgere har allerede indsendt høringssvar – størstedelen imod projektet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.