
For første gang i fire år er der en stigning i kommunernes brug af private aktører til udførelse af vej- og parkopgaver. I 2023 var det 45,8 pct. af opgaverne på området, der blev løst via offentligt-private samarbejder, mod 43,3 pct. året før. Det fremgår af en analyse lavet af Dansk Industri (DI).
Der er store geografiske forskelle, når det gælder om at overlade vej- og parkopgaver til private. Blandt kommunerne i hovedstadsområdet er det mindre end en tredjedel af opgaverne, mens det i gennemsnit er 57 pct. af opgaverne, der udliciteres hos de midt- og vestjyske kommuner.
Fx var der i Rødovre og Hvidovre i 2023 udliciteret henholdsvis 19,3 og 20 pct. af opgaverne til private, mens Vesthimmerland og Lemvig har tal på henholdsvis 60,5 og 59,9 pct. De toppes dog af kommuner som Hillerød og Frederikssund med hver over 83 pct., skarpt forfulgt af Helsingør med næsten 76 pct. og Gribskov med lidt under 73 pct. udliciterede vej- og parkopgaver.
Det er især vejvedligehold, der overlades til de private aktører - bredt set størstedelen af det, mens det kun gælder for en tredjedel af driften af grønne områder og naturlegepladser.
DI tager udgangspunkt i gennemsnittet af de ti kommuner, der bruger flest private leverandører, for at regne sig frem til potentielle økonomiske gevinster for kommunerne ved at udlicitere mere. DI vurderer, at kommunerne kan opnå en bruttogevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at overlade yderligere driftsopgaver til private leverandører.
Se analysen og tal for potentielle besparelser i de enkelte kommuner via DI's omtale her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.