I de bedste kommuner kan én administrativ medarbejder servicere over 120 medarbejdere, mens tallet i de mindst effektive kommuner er under det halve, oplyser Finansministeriet.
Kan hente 600 millioner kroner
Hvis de dyreste kommuner løser regnskabs-, bogførings- og lønopgaver lige så effektivt som de bedste, kan kommunerne samlet spare over 600 mio. kroner om året, som kan bruges direkte til velfærd og service.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremhæver, at den store forskel i produktivitet viser, at kommunerne stadig har rigtig meget at hente i deres administration.
- I en tid med nulvækst er det om at være langt mere ambitiøs i forhold til at høste stordriftsmulighederne i de nye, store kommuner, så vi bruger færrest muligt penge på administration. Hele den offentlige sektor har et ansvar for at løse gældskrisen herhjemme, og kommunerne er ikke undtaget, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.
Analysen viser desuden, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kvalitet og pris på de administrative områder i kommunerne. De dyre er ikke bedre end de billige og effektive. Finansministeren opfordrer derfor kommunerne til at organisere arbejdet anderledes, fx. i administrative servicecentre. Fx har staten samlet en række administrative funktioner i et økonomiservicecenter.
- I staten har vi gode erfaringer, som kommunerne kan finde inspiration i. Der er ingen undskyldning for ikke at løse opgaverne smartere og klogere. Større administrative servicecentre giver både effektiviseringer og lettelser i arbejdet. Fx får den enkelte daginstitutionsleder mulighed for at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde og lade administrationsmedarbejdere i servicecentre håndtere regnskaber, regninger og trækprocenter.
Store forskelle kommunerne imellem
Analysen indgår i et arbejdspapir om administration i kommuner og regioner og omfatter interviews og dataindsamling i 14 kommuner. Arbejdspapiret viser desuden, at der er store forskelle i kommunernes samlede administrative udgifter.
Mens nogle kommuner samlet bruger knap 7.000 kroner på administration per indbygger, bruger andre kommuner ca. 4.000 kroner. Tilsvarende bruger nogle kommuner 10-11 administrative medarbejdere per 1.000 indbygger mens andre kommuner bruger 18-19 administrative medarbejdere.
Analysen viser også, at bogføring, regnskab og løn kun udgør ca. 11 pct. af den kommunale administration. Det samlede i administrative effektiviseringspotentiale er derfor langt større end de 600 mio. kroner.
KL offentliggjorde i januar 2010 en undersøgelse, der viser, at 92 pct. af kommunaldirektørerne og 78 pct. af borgmestrene mener, at der er et effektiviseringspotentiale i kommunerne. Kommunerne er altså enige med regeringen i, at der fortsat er gevinster at hente, hvis kommunerne lærer af hinanden.
KL skønnede op til kommunalreformen, at der kunne effektiviseres 1,5-3 mia. kroner på administrationsområdet.
Læs arbejdspapir om administrative udgifter i kommuner og regioner her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
