Kommunernes serviceudgifter har klar sammenhæng med grundvilkår

Det er ingen hemmelighed, at mange kommuner har en stram økonomi, og at det især er demografi og befolkningsammensætning, som skubber til udviklingen.

Nu slår en ny rapport fra Vive også fast, at kommunernes forskellige grundvilkår betyder, at nogle kommuner bruger næsten dobbelt så mange penge på kernevelfærdsopgaver, som andre kommuner gør.

Helt konkret viser tal fra 2024, at kommunerne med de laveste udgifter på bl.a. ældrepleje, folkeskole og dagtilbud brugte 45.000 kr. pr. borger, mens kommunernes med de højeste udgifter brugte 87.000 kr. pr. borger.

Kigger man på overførselsområdet, som bl.a. er kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, er forskellen kun endnu større. Kommuner med de laveste overførselsudgifter lå på 14.000 kr. pr. 17-66-årige borger, hvor kommuner med den højste lå på 47.000 kr.

Og kun en mindre del af forskellen kan findes i kommunernes forskellige prioriteringer, forklarer Kurt Houlberg, professor og forsker i kommunal økonomi hos Vive.

- Omkring 90 procent af forskellene i de samlede serviceudgifter og de samlede overførselsudgifter kan forklares ved forskelle i de økonomiske grundvilkår, og det er faktorer, som den enkelte kommune ikke bare lige kan skrue på, siger han og tilføjer:

- Det drejer sig blandt andet om kommunens struktur, hvilke indbyggere den har og hvordan deres socioøkonomiske forhold er.

Ser man på de forskellige udgiftsområder, er der forskel på, hvor meget og hvilke vilkår der spiller ind. På kernevelfærd så som ældreområdet, folkeskolen og dagtilbud har befolkningssammensætningen og den tilhørende socioøkonomiske fordeling en stor betydning.

På områder som veje, beredskab og miljøbeskyttelse er det i højere grad kommunens størrelse, og hvordan borgerne er fordelt i kommunen, som har en betydning.

Læs hele rapporten her.

SRS