Kulturudgifter falder i kommunerne: “Kultur er ikke kun vigtig i krisetider”

Det er ikke overraskende, at kommunernes kulturudgifter hovedsageligt har været faldende gennem årene, mener Anja Mølle Lindelof, lektor ved RUC:

- Kommunerne er økonomisk pressede på mange områder, og der er stadig en tendens til at se kultur som flødeskummet på kakaoen – frem for som en del af velfærdsstatens infrastruktur, siger hun.

Fra 2014 til 2024 er kommunernes kulturudgifter på landsplan faldet fra 1.208 kr. pr. indbygger til 1.098 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til et fald på 9,11 pct.

Tendensen ser ud til at fortsætte i 2025 og 2026, hvor kommunerne i gennemsnit har afsat 1.083 kr. og 1.071 kr. pr. indbygger i budgetterne.

Anja Mølle Lindelof påpeger, at der ligger et paradoks i, at vi i disse tider på den ene side taler om kulturel modstandskraft – heriblandt at regeringen har nedsat et råd for netop dette – samtidig med at der stadig spares.

- Der sker reduktioner netop dér, hvor kultur er en integreret del af velfærdsstatens infrastruktur – for eksempel i skolen, hvor de kunstneriske fag fylder mindre, forklarer hun.

Kulturen er, ligesom beredskabet, noget, man ikke kan opbygge i sidste øjeblik.

- Kultur er ikke kun vigtig i krisetider – det er altid vigtigt, fordi det handler om, hvordan vi trives som mennesker i samfundet, siger hun.

Hverdagskultur

Især integrationen af kultur i skolerne er vigtig, mener Anja Mølle Lindelof.

Gennem de seneste 30 år har der nemlig været en nedgang i den politiske opbakning til det, hun kalder “hverdagskultur”.

- Før var der fokus på både amatører og professionelle og på at skabe rammer for kreativ udfoldelse, siger hun og fortsætter:

- Der er sket en forskydning, hvor der nu er mest fokus på de professionelle aktører og på de målbare resultater, som for eksempel hvor mange brugere et kulturtilbud har.

Hun peger på, at skolen er et oplagt sted at sikre hverdagskulturen, fordi man her kan sørge for, at eleverne møder andre typer kunst og kultur – og andre måder at omgås kunst på – end de vil møde i hjemmet.

Gennem de senere år har der været stort fokus på de såkaldte STEM-fag, og her mener Anja Mølle Lindelof, at man godt kan arbejde med at få kulturen ind.

- I nogle lande arbejder man med begrebet STEAM, hvor a’et står for arts, og hvor kunst dermed er en integreret del, siger hun og påpeger, at det kan ses gennem hele uddannelsessystemet, at vi ikke har den tilgang i Danmark.

Kultur er billigt

Kulturen udgør en relativt lille del af kommunernes samlede budgetter, og derfor vil få og små investeringer også kunne række langt.

- Det er ret billigt at investere i kulturel infrastruktur, og vi har en ret god infrastruktur i Danmark, siger Anja Mølle Lindelof:

- Vi har grundlæggende en rigtig god kulturpolitik, som tænker kultur som infrastruktur, men det bliver mere og mere presset.

Men bare fordi løsningerne kan være billige, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt fortsat at investere i kulturen, påpeger hun.

- Vi lever i et gennemreguleret samfund, hvor politiske prioriteringer betyder noget. Det, der prioriteres, fylder – og det, der ikke gør, forsvinder, siger hun og tilføjer:

- Hvis man mener, at kultur er vigtig for menneskers liv, så skal det også prioriteres politisk.

En ny målestok for kultur

En udfordring er, at det er svært at måle kulturens betydning – især på kommuneniveau.

Ifølge Anja Mølle Lindelof er der sjældent en entydig årsag-virkningssammenhæng, fordi der er så mange faktorer i spil.

- Ofte taler man om værdien af kultur i kunstnerisk kvalitet eller i økonomisk værdi, men vi skal finde en ny måde at tale om det på, fordi værdien er meget mere end det, siger hun.

For kommunerne kan det bl.a. handle om at gøre en kommune attraktiv i forhold til bosætning. Dermed bliver kulturen udadtil en form for markedsføring, mens det indadtil handler om at skabe stærke fællesskaber, forklarer hun.

- Vi skal have mere tillid til den humanistiske forskning og erkende, at noget kan være vigtigt, selvom det ikke kan måles naturvidenskabeligt.