Anmeldelse:
Leder: Skab mening!

Af Paul Hegedahl

Anne Katrine Lund:
”Lad gå videre. Bedre strategisk lederkommunikation”;
Gyldendal Business, København 2008.
164 s., hft., litt.liste, liste over undersøgelser, der
Kommenteres i bogen.
Kr. 249,00, inkl. moms
ISBN 978-87-02-07048-4.

’Det er en frygtelig historie!’ sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. ’Det er en frygtelig historie i hønsehuset! jeg tør ikke sove alene i nat! det er godt, at vi er mange sammen på hjalet!’ -- Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns, og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist!

Anne Katrine Lund har hentet inspiration til bogens titel fra H. C. Andersens klassiker om rygters udbredelse: ’Det er ganske vist vist’, Og det jo særdeles respektabelt, som samme eventyrdigter ville sige.

Og ja, det er egentlig en frygtelig historie, så lidt styr på kommunikationen i mange virksomheder og organisationer. Det frygtelige ligger i, at man som regel er overbevist om, at den er god og lever op til kravene. Og lige så frygteligt er det, at temmelig mange ledere mener, at de er virkelig gode til kommunikation, og at deres medarbejdere ’Tror, tror hvert evige ord!’.

Nordisk Kommunikation gennemførte i foråret 2007 en skandinavisk undersøgelse, hvor mere end 14.000 medarbejdere deltog fra 32 forskellige private og offentlige virksomheder i Danmark og Sverige. Den viste, at kun fire ud af 10 medarbejdere mener, at topledelsens ord svarer til dens handlinger. Det underbygger jo det, som tidligere er blevet hævdet i artikler og anmeldelser her på dknyt.dk, at de ansatte ikke lytter så meget til deres ledere – de ser i stedet på, hvad de reelt foretager sig.

Undersøgelsen, som refereres i 'Lad gå videre' er særdeles interessant, og det er de mange andre undersøgelser, der refereres og bruges til at understøtte argumentationen også. Alene på grund af alle disse oplysninger er bogen værd at læse for dem, der arbejder med kommunikation.

Hvem henvender bogen sig til?
Bogen handler om den interne kommunikation i virksomhederne. Det kan man ikke klart læse ud af titlen, men lad nu det ligge. Emnet er relevant. Forfatteren ser den interne kommunikation som et komplekst område, der ligger mellem traditionelle organisatoriske siloer som kommunikation, HR og ledelse. Anne Katrine Lund peger på, at der skal skabes sammenhæng, og det skal tage udgangspunkt i lederkommunikation. Det betyder, siger hun, helt nye territorier for kommunikationsfolk. Det er ikke alene kommunikationsproduktet i den ene eller anden form, men hele kommunikationsprocessen og ikke mindst den kultur, der skaber den, der bør have interessen for den gruppe, som forfatteren, noget upræcist, omtaler som ’kommunikationsfolk’ eller ’kommunikatører’.

Bogen henvender sig primært til de personer i organisationer og virksomheder, der har ansvaret for – skal vi sige den praktiske gennemførelse af – kommunikation. Ansvar for kommunikation har jo alle reelt på mange måder.

Den kan imidlertid også med godt udbytte læses af ledere på alle niveauer – og af andre, der gerne vil have indsigt i – og indflydelse på kommunikationens udformning og tilrettelæggelse i det hele taget. Og også af ledere i virksomheder og organisationer, der ikke råder over kommunikationsrådgivere.

Forfatteren
Anne Katrine Lund er selvstændig kommunikationsrådgiver. Hun er cand.mag. i retorik med tilvalg i europæiske studier med fremmedsprog og kulturformidling og ph.d. fra Institut for Retorik, Københavns Universitet. Hun har undervist på Københavns Universitet, været projektleder og tekstforfatter samt direktør i kommunikationsvirksomheder.

Anne Katrine Lund har et imponerende forfatterskab, 20 bøger om forskellige sider af kommunikation.

Bogens indhold
Kapitel 1: Ledere – også et kommunikationsansvar
beskriver bl.a.: Fra producent til ledelsens rådgiver og fra ledelsens rådgiver til rådgiver for ledere.

Kapitel 2: Kære leder: Skab mening!
Der ses på lederkommunikation med medarbejdernes øjne. Hvad har de brug for? Hvad ønsker de?

Kapitel 3: Kommunikation er svært for lederne
Hvor ser lederne selv udfordringerne i at kommunikere godt? Ved at kende deres egne
vurderinger, bliver det muligt at finde ud af, hvor man skal sætte ind for at motivere dem til at blive bedre.

Kapitel 4: At gøre lederne bedre
Fra analyse til forandring. Råd, erfaringer og værktøjer til at udvikle bedre lederkommunikation.

Kapitel 5: På vej mod bedre strategisk lederkommunikation
Hvad er erfaringerne i andre danske organisationer – og hvor ser kommunikationschefer især udfordringerne?

Der er hele vejen i bogen en lang række cases fra praksis, bl.a. TDC, Irma, Carlsberg og Novozymes. De er relevante og interessante, men man kunne godt have ønsket sig, at der også havde været nogle markante eksempler fra offentlige virksomheder.

Ligeledes er der en lang række empiriske undersøgelser af kommunikationsproblemer i virksomheder.

Den mundtlige kommunikation

Man kunne tage fat på en lang række relevante emner i bogen, men her er valgt nogle få, der - efter denne anmelders mening – er særlig interessante og værd at beskæftige sig med. Et af disse er den mundtlige kommunikation. Som nævnt oven for har medarbejderne ikke den store tiltro til især de øverste lederes kommunikation. I bogen fortælles det, at hvis man beder de kommunikationsansvarlige om at vurdere lederne som en kanal, man kan trække på, er svarene nedslående. 67 pct. af disse har ikke tiltro til kanalen. Den største bekymring er, når der er brug for kommunikation ved forandringer, kriser mv.

En ekstra udfordring er, at, som kommunikationschef Merete Wagner Hoffman, Novenco siger: - - - ’det svære er at sikre kvalitet og systematik i det talte ord. Og langt de fleste medarbejdere foretrækker at få vigtige informationer via mundtlig kommunikation fra deres nærmeste chef som et supplement til den skriftlige kommunikation. - - - ved mundtlig kommunikation har man en helt anden mulighed for dialog - - - det er langt fra alle, der er født til at kunne det’.

Her har hele Verden jo lige set et strålende eksempel på mundtlig kommunikation, der tager fat på forandringer og kriser. Igen skal det jo så siges, at det kun virker, hvis resultaterne viser sig og tilliden dermed holder. Men, det er værd for både ledere og ’kommunikatører’ at tænke på, at den mundtlige kommunikation stadig er den stærkest virkende – og overveje veje til at bruge den noget mere.

Email
Et andet særdeles relevant problem, bogen tager op, er emails. Mange ledere oplever mails som et regulært minefelt, hvor de skal træde endog meget varsomt, fordi de kan blive taget som gidsler i et politisk spil. Et spil, der drives fra mange sider i organisationen: ’ Det værste er alle de der e-mails, hvor jeg er c.c. eller b.c.c Hvad skal jeg stille op med dem? - - -’.

På den anden side er der så også dem, der siger: ’Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden mailen. Det er den, der gør, at jeg overhovedet kan være tæt på mine medarbejdere. Så kan jeg lige hanke op i mig selv en aften og sørge for at give respons til de relevante’.

Der er ingen tvivl om, at der her er noget at overveje og tage principiel stilling til. Det kan være, at den flittige forfatter Anne Katrine Lund her har et nyt område, der kan være genstand for undersøgelse og beskrivelse. Kan man finde en måde, der forener den bedste kommunikation, den personlige og mundtlige med den nye teknologi?

Hvorfra skal kommunikationen komme?
Det er jo nemt at falde i den grøft, at man fokuserer på at indrette kommunikationskanalerne, så de har retningen ovenfra og ned- og udefter. Men, sådan er virkeligheden jo ikke – og det vil også være særdeles uhensigtsmæssigt.

I bogen siges det da også, at ’- - - hvis det står til Alfred Josefsen (Irma), skal kommunikationen ikke komme oppefra og via instrukser langsomt sive ned gennem organisationen. Det tager for lang tid og dræner den motiverende energi, der kan være i god kommunikation’.

I dag tales der jo meget om fladere organisationer og om selvledelse og medarbejderansvar. Det handler jo i høj grad også om et kommunikationsansvar både internt i organisationen og eksternt med dens interessenter. Det kunne nok være kommet lidt mere direkte frem i bogen.

Jeg forstår også godt ønsket om at koncentrere problemstillingen og fremstillingen, så man kan komme godt rundt om – i dette tilfælde – den interne kommunikationskultur og –proces. Men netop en virksomheds interne og eksterne kommunikation bør ses i en vis sammenhæng – der er jo ikke lydtætte mure. Og når nu, vi nævner lydtætte mure. Der tales i bogen en del om ’cementlaget’ – når nu bogen er skrevet af en retoriker vil jeg da tillade mig at pege på, at det ’gode gamle’ udtryk ’Rockwoollaget’ er en bedre metafor. Det tillader da noget at slippe igennem – ikke så sjældent i forvansket form, som mange forsøg har vist – men undertiden dog i en form, der er bedre tilpasset til målgruppen – og det kan godt være en fordel. Man har nogle gange set, at den ambitiøse kommunikation fra toppen og ned, udtænkt og tilrettelagt af specialister, har fået fem høns til at blive en lille fjer – og derfor ikke virket efter hensigten.

Det siges da også meget klart i bogen af Hans Mogensen fra Energinet.dk: ’Linjekommunikation er stærkt undervurderet og overset i kommunikationsafdelingerne. På trods af at vi fra mange undersøgelser ved, at medarbejderne helst vil høre tingene fra deres nærmeste leder, og at den direkte dialog mellem leder og medarbejdere er et af de stærkeste ledelsesredskaber, som klart overtrumfer nyheder på intranettet, autokommunikation i medierne og artikler i personalebladet’.

Ledere og deres hjælpere
Høfligt siger Anne Katrine Lund, at ledere – og bogen handler jo angiveligt om lederkommunikation – er alt andet end høns, men at lederkommunikationen ofte halter i næsten samme omfang. Måske skulle hun have læst ”Det er ganske vist” lidt grundigere. Det hele starter med en helt almindelig høne på Hjalet. Lederen, hanen, gør sig skyldig i en overdrivelse – men det hele bliver hjulpet godt på vej af udenforstående kommunikatører, ugler, duer og flagermus.

Bogen virker i nogle passager som et indforstået budskab, henvendt til en snæver kreds og med eksempler fra egne cirkler – men for de, der gerne vil have ny viden i form af empiriske undersøgelser og inspiration til at gøre den interne kommunikation bedre, er der meget at hente. Især, hvis man også lægger godt mærke til, hvad de, der selv er ledere og ikke rådgivere, kan fortælle om deres erfaringer.

For at sætte problemstillingen om den interne kommunikation ind i en større sammenhæng kan nedenstående litteratur anbefales:

Lars Thøger Christensen og Mette Morsing: 'Bagom Corporate Communication'. Anmeldt på dknyt.dk 2.1.2009

Kurt Rasmussen; Kent Nielsen; Ole Carstensen; David Glasscock: 'Forandring som vilkår. Om udvikling og ledelse af arbejdsmiljø'. Anmeldt på dknyt.dk 9.12.2008.

Ole H. Sørensen, Anita Mac, Hans Jørgen Limborg og Merete Pedersen (red.): 'Arbejdets kerne - om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis'. Anmeldt på dknyt.dk. 9.12.2008.

Citatet fra indledningen er af direktør i Irma, Alfred Josefsen.