Det dokumenterer tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.
Århus Kommune har skåret 41 stillinger som specialarbejder, gartner og brolægger væk. Til gengæld får kommunen hjælp af 36 ledige med løntilskud til at klare opgaverne. I Aabenraa har man 11 færre fastansatte kontorassistenter. Men arbejdet bliver nok løst - for kommunen har hyret 15 ledige på løntilskud som kontorassistenter. Og endelig har Ishøj sagt farvel til 28 teknisk service-medarbejdere. Det kan godt betale sig, for 20 ekstra personer på løntilskud arbejder som teknisk service-medarbejdere i Ishøj, men får kun løn svarende til dagpengesatsen, skriver Ugebrevet A4.
Ugebrevet A4 har analyseret tallene for teknisk service-medarbejdere, specialarbejdere, kontorassistenter, pædagogmedhjælpere og husassistenter. Og det viser sig, at de ordinære job forsvinder, mens der kommer flere i løntilskud i kommunerne.
- Udviklingen får alarmklokkerne til at ringe. Kommunerne har fundet ud af, at de kan få flere medarbejdere for billigere penge. Den spekulation, som de offentlige arbejdsgivere er i gang med, skal bremses,mener Ellen K. Lykkegård, formand for Den Offentlige Gruppe i 3F.
- Det er et ægte dilemma. På den ene side skal kommunerne skære ned, og på den anden side har kommunerne pligt til at aktivere et stigende antal ledige. De ledige bliver ansat i løntilskud, fordi de skal aktiveres, ikke fordi kommunerne ønsker at erstatte ordinært ansatte med ledige, siger Lone Englund Stjer, konsulent i Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse i KL.
Ifølge lovgivningen skal folk på løntilskud være ekstra personale ud over budgettet. Selv om kommunerne skærer ned, har de dog stadigvæk pligt til at aktivere ledige. Der er ikke tale om spekulation, mener man i Århus.
- Under ingen omstændigheder. Der er altid tale om ekstra beskæftigelse. Man kan ikke basere driften på ledige i aktivering, fordi de gerne skal videre og have job så hurtigt som muligt, siger Hanne Thalund, personalechef i Teknik og Miljø i Århus Kommune.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.