LEJRE: Danske borgere er per lov sikret mulighed for frit valg mellem den kommunale hjemmepleje og et privat alternativ. Men i Lejre Kommune har man efter et årelangt samarbejde med leverandøren Stjernerent, som nu er udløbet, ikke kunnet finde en ny leverandør. Ifølge en anden leverandør AjourCares direktør Rune Stopa Paridon, som overvejede at byde på opgaven, er beløbet, som Lejre tilbyder, så lavt, at "det simpelthen ikke kan løbe rundt". Det skriver Sjællandske Nyheder.
Kommunen har siden Stjernerents aftale udløb udstedt fritvalgsbeviser, som i praksis har betydet, at Stjernerent fortsat har betjent de 220 borgere, som de også gjorde, da de havde direkte aftale med kommunen. Men ved udgangen af september stopper den ordning. Ifølge flere borgere, som lokalmediet har snakket med, er værdien af fritvalgsbeviset så lavt, at det ikke er muligt at indgå aftale med private virksomheder. Dermed er det frie valg reelt sat ud af drift. Ifølge kommunen er den låst af en lovgivning, der ikke rammer virkeligheden.
- Lejre Kommune bestemmer ikke selv, hvor høj taksten på fritvalgsbeviserne skal være. Vi kan desværre ikke sikre, at virksomheder ønsker at påtage sig opgaven til den samme pris, som vi selv driver vores hjemmepleje til, udtaler kommunen blandt andet til Sjællandske Nyheder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.