Livets politik - om biopolitik, biomedicin, biomagt i det 21. århundrede

Af Paul Hegedahl


Nikolas Rose:
'Livets politik. Biomedicin, magt og subjektivitet i det 21. århundrede',
Oversat af Søren Søgaard fra ''The Politics of Life Itself. Biomedicine, Power,
And Subjectivity in the Twenty-First Century' 2007,
forord af lektor, cand.psych. Lotte Huniche, ph.d.,
Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet;
Dansk Psykologisk Forlag, Virum 2009.
432 s., indb., 17 x 24,5 cm., meget udførligt og og godt notesystem, omfattende litt.liste, stikordsreg.,
Liste med forklaring af akronymer på området.
Kr. 388,00 inkl. moms
ISBN 978-87-7706-518-7.

Nikolas Rose skriver i 'Livets politik', at noget meget betydningsfuldt - politisk, etisk - er ved at tage form i de seneste udviklinger i videnskaben om livet og i livets politik. Fra omkring midten af det 19. århundrede var vores selvdannelse i høj grad formet af psykologiske forståelser, teknologier og praksisformer. Det har haft vidtrækkende betydning for, hvordan vi anskuer os selv, og hvordan vi håndterer menneskelige problemstillinger. Ifølge Rose er dette 'rum for selvdannelse' nu under forandring. I dag er forståelsen af os selv i stigende grad biologisk, medicinsk, genetisk. Han skriver:

'Ved slutningen af det tyvende århundrede forudsagde mange, at 'vi' var på vej ind i et 'biotek-århundrede', en tidsalder med fantastiske, men også foruroligende nye medicinske muligheder. Nogle troede at sekvenseringen af det menneskelige genom ville indlede en tidsalder med genetiske manipulationer med fantastiske, måske skrækindjagende konsekvenser. Ved at kæde genteknologi sammen med udviklinger inden for reproduktionsteknologi, som eksempel ved præimplantation, genetisk diagnostik og kloning, forestillede de sig en verden af genetisk manipulerede mennesker med egenskaber og evner, der kunne fremstilles på bestilling. Andre troede, at en ny generation af psykofarmaka snart ville sætte os i stand til at designe vore sindsstemninger, følelser, ønsker og intelligens, som vi ønskede det. Atter andre drømte om at overvinde vores dødelighed og om en verden, hvor mennesker havde forlænget deres levetid på ubestemt tid'.
Fremtiden er ifølge forfatteren åben, og vores handlinger her og nu har stor betydning for skabelsen af én blandt flere mulige fremtider. 'Livets politik' kan læses som et bidrag til forståelsen og diskussionerne af de mulige konsekvenser af vores valg af forskellige fremtider. Med til at bestemme disse valg er i stadig højere grad vores forståelse af biomedicin og biopolitik.

Biomedicin, også kendt som teoretisk medicin, molekylær medicin og medicinalbiologi, er en naturvidenskabelig disciplin, der er nært beslægtet med lægevidenskab, dyrlægevidenskab, biokemi, kemi, biologi, histologi, genetik, embryologi, anatomi, fysiologi, patologi, biomedicinsk teknologi, zoologi, botanik og mikrobiologi. Biomedicin bidrager bl.a. til udvikling af nye behandlingsformer gennem analyse af hvordan og hvorfor sygdomme som f.eks. kræft opstår.

Begrebet biopolitik er meget bredt. Det omfatter fx abortlovgivning, medicinsk forskning, aktiv dødshjælp og befolkningstilvækst samt asylpolitik og forskellige former for prævention og forebyggelse - områder, hvor det biologiske menneske bliver genstand for politisk magtudøvelse. Mere generelt bruges begrebet ofte om en form for politisk styring, der påvirker alle dele af livet, favoriserer visse livsformer og udsondrer andre.

En af de helt store kapaciteter på området Nikolas Rose, professor i sociologi og leder af BIOS Centre for the Study of Bioscience, Biomedicine, Biotechnology and Society ved London School of Economics and Political Science, et dybt engageret og internationalt respekteret menneske, har skrevet denne bog, hvor han redegør for - og diskuterer området og dets fremtid.

Et nyt bio-rum
I sit meget grundige forord til bogen skriver lektor cand.psych. Lotte Huniche, ph.d., Syddansk Universitet: ' Det rum, der er under tilblivelse, tager udgangspunkt i menneskets biologiske organisation og bygger på biologiske vidensformer. Genomprojektet, molekylærbiologien, farmakogenetikken og
neurovidenskaben (herunder kognitionspsykologien) har allerede bidraget væsentligt til udbredelsen af biologiske forståelser af subjektivitet, sygdom og sundhed, af normalitet og afvig, hjulpet på vej af en række nye visualiseringsteknikker (scanninger, DNA microarray osv.). Disse videnskaber har sat sig igennem i daglig tale med begreber som risiko, prædisponering og med neurokemiske forståelser af psykiske lidelser og afvigelser fra et optimalt følelses- og adfærdsmæssigt funktionsniveau. Også i en dansk kontekst tegner genetik, neurovidenskab og stamcelleforskning sig for væsentlige internationale resultater, der konstant søges omsat i klinisk praksis. I det perspektiv er det oplagt for en forsker som Rose at studere de nye bio-trends i forskning og praksis. For at kunne analysere deres bidrag til ændringer af præmisserne for dannelse af subjektivitet og for at kunne karakterisere den "emergerende livsform" og håndtering af samfundsmæssige problemstillinger, som følger heraf'.

Målet med bogen
Nikolas Rose skriver, at fremtidsudsigterne med hensyn til udviklingen indenfor biomedicinen har skabt mange forskellige følelser - både håb og frygt, lovprisning og fordømmelse. Der tales både om store videnskabelige fremskridt til gavn for menneskeheden og om at farlige bivirkninger forties i jagten på profit. Politikere, administratorer, teologer, religiøse ledere, filosoffer, sociologer og mange andre er involveret i debatterne, som ofte er særdeles skarpe. Der tales om lovgivning af mange slags, om 'livets hellighed' og mange andre både fornuftsmæssige og følelsesladede argumenter fremføres. Nikolas Rose skriver: 'Hvilken type samfund ønsker vi? Hvilke typer konsekvenser kan disse udviklinger få? Hvem bør have magten til at træffe beslutninger i hver af de vanskelige situationer, hvor et valg om udvælgelse af et embryo, udførelsen af et eksperiment, frigivelsen af en medicin, afslutningen af et liv, må foretages? - - - Mange intellektuelle er blevet trukket ind i denne debat: Francis Fukuyama, Leon Kass og Jürgen Habermas er blot de bedst kendte af de tænkere, der har forsøgt at opstille normative begrænsninger, idet de hævder, at uanset hvordan vi måtte betragte sådanne interventioner på mennesker i forhold til ikke-menneskelige levende organismer, er de en krænkelse af vores menneskelige natur - for disse tænkere afhænger den menneskelige værdighed, identitet og måske selve humanismens skæbne af selve den menneskelige naturs ukrænkelighed.

Og han skriver, at 'denne bogs fokus er hverken et sæt spekulationer om fremtiden eller en bioteknologisk meditation over nutiden. Sådanne spekulationer og meditationer er netop en del af det, jeg vil forsøge at analysere. De er i sig selv - i deres visioner om fremtiden, deres frygt og deres håb, deres vurderinger og deres domme - elementer i en emergent livsform. Denne livsforms politik, denne 'livets politik' er denne bogs fokus. Med risiko for forenkling kunne man sige, at det attende og nittende århundredes livspolitik var en sundhedspolitik - - - Over den første halvdel af det tyvende århundrede blev denne bekymring for befolkningens sundhed og kvalitet tilført en bestemt forståelse af nedarvingen af en biologisk konstitution og af konsekvenserne af en differentieret reproduktion hos forskellige undergrupper i befolkningen; dette syntes at tvinge politikerne i mange lande til at forsøge at regulere befolkningens kvalitet, ofte ved tvang og undertiden med morderiske metoder i fremtidens eller racens navn. Men livspolitikken i vores århundrede er temmelig anderledes ud. - - - Den er optaget af vores voksende evne til at kontrollere, administrere, forme, omforme og modulere selve menneskets livsevner.'

Han håber i denne bog at lykkes med at uddestillere nogle begreber og ideer, som for en kort tid og på en beskeden måde, kan hjælpe andre i deres arbejde med hele dette vitale område.

Bogens indhold
Ud over forord, forfatterens tak, introduktion samt noter, litteraturliste og stikordsregister indeholder bogen 8 kapitler og et efterord:

Kapitel 1 Biopolitik i det enogtyvende århundrede
Lægevidenskaben gennemgås og temaerne
molekylarisering, optimering, subjektifikation,
ekspertise og bioøkonomi introduceres

Kapitel 2 Politik og liv
De to temaers forbundethed undersøges. Biopolitik, biomagt, eugenik behandle

Kapitel 3 En emergent livsform?
Samfundsteoretikerne, bioetikere og filosoffers bekymring for, om den biomedicinske
viden er ved at udviske forskellen mellem det naturlige og kunstige tages op.

Kapitel 4 I den genetiske risikozone
Her fokuseres på de ændrede tanker om genetiske risici og genetisk fornuft og fremvæksten af nye for genetisk ansvarlighed undersøges.

Kapitel 5 Biologiske borgere
Det biologiske borgerbegreb gennemgås og de former, det antager beskrives.

Kapitel 6 Race i den genetiske medicins tidsalder
Transformationer i begreberne race og etnicitet overvejes i lys af den genetiske medicin.

Kapitel 7 Neurokemiske selver
De nye neurokemiske opfattelser af selvet og de nye teknologier undersøges.

Kapitel 8 Kontrollens biologi
De nye udviklingers implikationer for den molekylære biologi, neurovidenskaben,
adfærdsgenetikken og psykofarmakologien med hensyn til kriminalitetskontrol og det strafferetslige system beskrives.

Regeringerne og livspolitikken
'Livets politik' er særdeles aktuel også i den danske debat - både den politiske og den sundhedsfaglige. Nikolas Rose skriver, at en række af temaerne i den nutidige og fremtidige livspolitik er helt nye: 'En del af nyheden ligger i de mere generelle skift i regeringernes rationaler og teknologier, især i forandringen af leveringen af sikkerhed, velfærd og sundhed, som er kædet sammen med udfordringerne til socialstaten i Europa og Australasien og fremvæksten af nye 'avancerede, liberale' regeringsteknologier. Disse regeringsteknologier har især involveret en reorganisering af statsmagten, som har medført en uddelegering af mange af de ansvarsområder med hensyn til forvaltningen af den menneskelige sundhed og reproduktion, som hen over det tyvende århundrede havde været det formelle regeringsapparats ansvar, nemlig en uddelegering af disse ansvarsområder til kvasi-autonome regelskabende grupper (for eksempel bioetiske kommissioner), til private virksomheder (som private fertilitetsklinikker og bioteknologiske virksomheder, som sælger produkter som gentest direkte til forbrugerne) og til professionelle grupper (som for eksempel lægesammenslutninger), som bliver reguleret 'på afstand' af magtfulde mekanismer som regnskabsrevisioner, normfastsættelser, standarder og referencepunkter (benchmarks) og budgetter. Disse modifikationer af regeringernes rationaler og teknologier har også involveret en stærkere vægt på individernes ansvar for at forvalte deres egne anliggender, for at sikre deres egen tryghed med et klogt øje på fremtiden. - - - Dette kompleks af markedskræfter, autonomisering og ansvarliggørelse giver en særlig karakter til nutidens politik og liv i de udviklede liberale demokratier'.

Og når man så læser dette - og bogen i det hele taget - og tænker over det i forhold udviklingen i Danmark og ikke mindst de politiske diskussioner - kan man ikke undgå at spekulere over, hvor dybtgående politikerne egentlig har sat sig ind dette område, der er så vitalt for hele udviklingen. Og hvor godt befolkningen/samfundets borgere reelt er blevet informeret og er blevet udrustet til at handle i denne nye virkelighed. Vi ser jo netop nu en lang række eksempler på, at det er de magtfulde, vidende og dem, der har netværket i orden, der er i stand til at presse sig i forgrunden på stort set alle områder inden for sundhedssektoren.

Og når Nikolas Rose skriver ' bliver reguleret på afstand af magtfulde mekanismer, forekommer disse mekanismer ikke at være så magtfulde i lyset af eksemplerne med betalingerne til privathospitalerne. Der kan være grund til at bogens emner bliver drøftet noget mere dybtgående, end det hidtil har været tilfældet.

På vej mod en ny etik - forhåbentlig
Som forfatteren også skriver: 'På den ene side er vores livsevne som aldrig før blevet åbnet for økonomisk udbytning og udvinding af bioværdi i en ny bioøkonomi, som ændrer selve vores opfattelse af os selv, samtidig med den sætter os i stand til at intervenere i forhold til os selv på nye måder. På den anden side er vores somatiske, håndgribelige neurokemiske individualitet blevet åbnet for valgmuligheder, fornuft og ansvarlighed, for eksperimenter, for stridigheder og således for en politik om selve livet. - - - Efterhånden som biopolitikken bliver vævet sammen med bioøkonomien, efterhånden som biokapitalen bliver åben for etiske vurderinger, og etisk politik bliver central for vores måde at leve på, vokser der nye rum frem for livspolitikken i det enogtyvende århundrede.

Og her må man så igen, desværre, erkende, at biopolitikken her i landet indtil nu har beskæftiget sig med nogle tanker om effektivitet og økonomi og med stor omhu har undgået en reel etisk diskussion af, hvor vi er på vej hen!

I forbindelse med en grundig og dybtgående etisk diskussion er kapitel 5 om 'Biologiske borgere', hvor de raceteoretiske nationale politikkers, eugenikkens og racehygiejnens spøgelser lurer under overfladen særdeles vægtige. Ligeledes kapitel 8 om 'Kontrollens biologi' som grundigt diskuterer et af nøgleområderne for biologiseringen af den menneskelige sjæl: kriminalitet og de kontrolstrategier, som søger at identificere og styre biologisk risikable individer i den offentlige beskyttelses navn.

Om forfatteren
Nikolas Rose er James Martin White Professor of Sociology ved London School of Economics og direktør for London School of Economics BIOS Centre for the Study of Bioscience, Biomedicine, Biotechnology and Society. Han har tidligere været Professor of Sociology ved Goldsmiths College, London University.

Han er oprindelig uddannet som biolog. Han har arbejdet dybtgående med psykiatriens historie og sociologi med hensyn til mental sundhedspolitik og med de sociale implikationer af udviklingen inden for psykofarmaka. Nikolas Rose var i seks år redaktør af det tværfaglige fagtidsskrift 'Economy and Society' og er nu medredaktør af 'BioSocieties' - et ligeledes tværfagligt tidsskrift om social forskning inden for livspolitikkerne.

Nikolas Rose har modtaget et Professorial Research Fellowship fra The Economic and Social Research Council med henblik på et treårigt forskningsprojekt: ‘Brain, Self and Society in the 21st Century'. Han har publiceret en række bøger og artikler om sin forskning.

Nikolas Rose og det globale samarbejde
Det er interessant at læse i Lotte Huniches forord: 'Mens store dele af den øvrige verden i foråret 2008 råber "boykot de Olympiske Lege", "boykot Kina", agerer Nikolas Rose ankermand for BIONET, et EU-finansieret euro-kinesisk netværkssamarbejde om udviklingstendenserne i biomedicinsk forskning, behandling og sundhedspraksis. Samarbejdet er bygget op om fire workshopper og to konferencer, som afholdes forskellige steder i Kina over en periode på tre år. Adspurgt svarer Rose, at der er flere grunde til denne prioritering. Dels har han siden 60'erne haft en interesse i Kina og maoisme som politisk projekt og mener, at der, trods al den kritik, der også må rettes mod denne form for statsdannelse, stadig er inspiration at hente i kinesisk tænkning og praksis. Mere specifikt er Rose ikke tilhænger af boykot. Han mener, at boykot ofte udgør en gestikulatorisk politisk strategi med det ene formål at afstive de boykottendes moral og manglende vision om at bidrage konstruktivt til at transformere en given situation. BIONET-samarbejdet muliggør en udveksling om forskellige politiske og sociale systemers både eftertragtelsesværdige og uacceptable sider, og giver mulighed for at samarbejde med, og bakke op om, de progressive kræfter i Kina, som allerede har flyttet sig langt i retning af demokrati på kort tid. 'Livets politik' kan læses i den ånd - som et forsøg på at bidrage til forståelsen og diskussionerne af de mulige konsekvenser af forskellige fremtiders livsvidenskabers og praksisformers retning'.

Det er interessant fordi, Nikolas Rose dermed klart viser, at Vesten ikke er den eneste seriøse aktør længere, ej heller på det område. Her på dknyt.dk har vi tidligere anmeldt og omtalt Robyn Meredith:

‘Elefanten og dragen. Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre'. Den fortæller økonomi, men det handler om meget mere end økonomi. De to lande uddanner fx betydeligt flere akademikere og specialister end Vesten formår - og biomedicin, biomagt og biopolitik er helt afgørende områder for de to landes udvikling. Så et tæt samarbejde og udveksling af erfaringer og viden er en global nødvendighed. Se http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=41532.

Den fremtidige formidling og udvikling
'Livets politik' kan med Nikolas Roses egne ord anskues som en kartografi over samtiden, hvori mulige fremtider kan indlæses, diskuteres og problematiseres. Den kan læses, ikke bare af humanister og samfundsforskere med interesse i det biomedicinske felt, men af alle, der reflekterer over vekslende subjektivitets- og selvforståelsers sociale, samfundsmæssige, historiske og praktiske dimensioner.

Det er meget alvorlige problemstillinger, der tages op til analyse og diskussion i denne bog. Alvorlige både for hvert enkelt menneske og for valg af samfundets fremtid. Det er et emne, der har afgørende indflydelse på tværs af stort set alle former for forskning. Endnu er formidlingen af denne forskning meget akademisk udformet. Det gælder for såvel for denne bog i sig selv som for det meget vidende forord og de omtaler af den, der har været bragt i fagtidsskrifter. Man må håbe, at nogle af de samfundsforskere og praktikere, der bliver inspirerede af den, vil tage formidlingen et skridt videre i et mere jordnært sprog, der er tilgængeligt for endnu flere.

Skal man som absolut lægmand og uden andre forudsætninger end en bred interesse for samfundsudvikling og forskning tillade sig at pege på et område, der ikke er omtalt, men som helt sikkert vil komme til at spille en rolle i sammenhængen, er det robotteknologien. Fra at have været en del af den industrielle udvikling er der sket en voldsom udvikling af robotter på medicoområdet. Både som hjælpemidler til mange former for behandling og operationer og som del af tilbuddet til hjælp til det enkelte menneske.

Forslag til yderligere læsning
Niels Christian Mossfeldt Nickelsens anmeldelse af bogen
i Psykolog nyt nr. 7/2009, s. 32-33:
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/15893.pdf

Videnscenter for Bevægelseshandicap en del af VISO "Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation" under Servicestyrelsen udnævnte 'Livets politik' til månedens bog marts 2009. Læs begrundelse og omtale:
http://www.vfb.dk/M%C3%A5nedens+bog.14.aspx?recordid14=387

http://www.teorier.dk/tekster/nikolas-rose.php

Om LSE BIOS:
http://www.lse.ac.uk/collections/BIOS/

Forord af Lotte Huniche:
http://www.dpf.dk/UserFiles/File/DOC/5187-Livets%20politik-indhold%20og%20forord.pdf

Anders Dræby Sørensen og Pernille Hjorth
Interview med Nikolas Rose:
https://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/slagmark/article/viewFile/164/122

Om robotter:
http://www.robocluster.dk/