SVM-regeringen har de seneste år taget en række politiske initiativer for at komme den presserende mangel på arbejdskraft i velfærdsstaten til livs.
I december blev der indgået en historisk trepart om et lønløft til udvalgte offentlige ansatte. Der er vedtaget en ældreaftale for at sikre flere sosu-ansatte. Og senest har regeringen spillet ud med forslag til en omkalfatring af vores uddannelsessystem, som blandt andet har til formål at øge antallet af studerende på professionshøjskolernes velfærdsuddannelser.
Men selv om de politiske tiltag kan gøre en forskel, løser de grundlæggende ikke rekrutteringskrisen.
Det siger økonomiprofessor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, der også er økonomisk overvismand, til Dagbladet Information.
En af de centrale årsager til personalemangel inden for nogle fagområder er, at lønningerne her ikke er steget nok, mener han. Særligt job, som har med pleje at gøre.
- Til gengæld er lønnen så måske vokset for hurtigt andre steder, hvor der ellers ikke mangler ansatte, siger Carl-Johan Dalgaard, der afviser at nævne konkrete eksempler.
- Men hvis vi er i en situation med masser af uddannede sygeplejersker eller sosu’er, som vælger at lægge deres arbejdsindsats et andet sted end det offentlige, er det vel en indikation på, at løn og arbejdsforhold ikke er attraktive nok. Det ville markedet normalt reagere på ved, at lønningerne retter sig ind, siger han.
Overskudsefterspørgsel
I en kronik i dagens Information argumenterer han sammen med tre andre medlemmer af Det Økonomiske Råd for, hvorfor det ikke er virksomt at forsøge at løse manglen på ansatte – eller ’overskudsefterspørgslen’, som han kalder problemet – med eksempelvis uddannelsespolitik.
- Det kan sagtens være en hjælp til at mindske forskellen mellem udbudt og efterspurgt arbejdskraft. Men man skal være forsigtig med at tro, at det kan stå alene, for der er en grundlæggende dybere årsag til problemet, siger Carl-Johan Dalgaard.
- Og det er, at nogle af de mekanismer, som markedsøkonomien er udstyret med for at sikre mod misforholdet mellem udbud og efterspørgsel, er sat ud af kraft i den offentlige sektor.
Dermed blander overvismanden sig i den ophedede diskussion, der de senere år har udspillet sig omkring den ellers så hæderkronede danske model, og hvorvidt den har spillet fallit i den offentlige sektor.
Og han udfordrer en grundpræmis i de offentlige overenskomstforhandlinger: Nemlig at alle kæmper i solidaritet om den samme pose penge og typisk opnår de samme lønstigninger.
- Man kan godt fordele lønkronerne anderledes end i dag, så de bedre imødegår knaphed. Princippet burde være klart nok: Hvis det eksempelvis ikke er svært at rekruttere læger, men det er tilfældet for sygeplejersker, så bør lønstigningerne være hastigere for dem end for lægerne.
– Men det vil jo betyde et brud med den solidaritet, som normalt kendetegner de offentlige overenskomstforhandlinger?
- Det kan godt være, at nogle af traditionerne i de offentlige overenskomstforhandlinger uforvarende er med til at skabe udfordringerne med manglende arbejdskraft. Slutresultatet har det med at være meget ensartet og centraliseret sammenlignet med i den private sektor. Og det må vi bare konstatere ikke fungerer optimalt.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
