Uddannelseaktivering blandt ledige virker. Det slår vismand Jakob Roland Munch fast under KL's jobcamp 2024. Det er også på uddannelsesområdet, at der er den største udfordring ift. den nye beskæftigelsesindsats, mener han.
- I Det Økonomiske Råd ser vi en fare ved, at man skærer ret kraftigt i uddannelseindsatsen med mindst en halv mia. ifølge mine beregninger, men formentlig vil det være mere, siger han.
Den halve mia. er en del af de tre mia., som regeringen har lagt op til, at der skal spares på beskæftigelsesområdet, og det kan have negative konsekvenser for beskæftigelsen.
Ifølge ham er problemet, at tidligere forskning viser, at uddannelseaktivering ikke har nogen effekt, og det er netop denne forskning, som Beskæftigelsesminsteriet baserer deres regler og retningslinjer på.
Ny forskning viser andet resultat
Jakob Roland Munch har i samarbejde med andre forskere lavet ny forskning, som peger på, at uddannelseaktivering faktisk har en positiv effekt.
Ifølge deres opgørelser, som har baseret på data fra sagsbehandlere i jobcentrene, har opkvalificering den effekt, at ledige to år efter ledighedsstart arbejder 30-40 timer mere om måneden og har en indkomst, som er 30 pct. højere end før.
- Problemet med den tidligere forskning er, at den ikke tager højde for de store udfordringer i, at det ikke er tilfældigt, hvilke ledige der kommer i jobtræning og aktivering. Det er ikke blot baseret på, hvor meget erfaring de har, men også på deres motivation, siger han.
Han påpeger også, at forskellen på, hvilken sagsbehandler man får, kan have en indflydelse, da nogle vil være mere tilbøjelige til at sende ledige i aktivering end andre.
Anbefalingerne fra ekspertgruppen til den nye beskæftigelsesindsats
- Få målgrupper og særregler: Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen og afskaffelse af en lang række særregler.
- Individuelt tilrettelagt indsats for borgeren: Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuel tilrettelagt indsats for borgerne.
- Værdigt sanktionssystem i balance: Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.
- Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering: Krav til at kommunerne skal have et Jobcenter fjernes, og kommunerne får fuld juridisk frihed til, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden.
- Mere plads til a-kasser og private leverandører: A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.
- Styring efter resultater: Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.
Torsdag 7. november og fredag 8. november afholdes KL's jobcamp 2024 i Aalborg, hvor den nye beskæftigelsesindsats er på programmet. Følg med under temaet Fremtidens jobindsats, hvor konferencen dækkes løbende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
