dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lokallister raser over stor meningsmåling

I en stor meningsmåling har man ikke kunnet stemme på de enkelte lokallister, hvilket vækker kritik.
23. OKT 2025 6.02

Mere end 100.000 danske stemmer er blevet hørt forud for kommunal-og regionsrådsvalget i en ny, stor meningsmåling lavet af Epinion for Constructive Institute.  

Men det er dog ikke alle, der føler sig hørt.   

Alle lokallister var i rundspørgen samlet i ét svarfelt.

Og det vækker stor kritik blandt lokallisterne, som i en pressemeddelelse melder sig utilfredse og kalder undersøgelsen for et demokratisk problem. 

En af personerne bag pressemeddelelsen er Mette Nielsen, gruppeformand for lokallisten Velfærdsdemokraterne i Viborg.  

- Det er en demokratisk skandale, at vi ikke bliver taget alvorligt. Det er noget hø og noget hakkelse, siger hun til RADIO IIII om undersøgelsen, som er blevet citeret vidt og bredt i danske medier efter dens udgivelse. 

Esben Seerup, projektchef hos Constructive Institute, fortæller til RADIO IIII, at kritikken er på sin plads, men tilføjer også, at lokallisterne ikke er glemt i undersøgelsen:  

- De er bare samlet i en liste, der hedder lokalliste eller andet parti.

Undersøgelsen viste blandt andet, at 49 procent af respondenterne ikke vidste, hvem de skulle stemme på. Dette resultat har været beskrevet i flere medier i dag.  

Adspurgt om, hvorvidt dette tal kunne være mindre, hvis respondenterne havde kendt til alle lokallisterne, sagde Esben Seerup, projektchef ved Constructive Institut, således til RADIO IIII: 

- Det kan jeg ikke sige noget om.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lokallister-raser-over-stor-meningsmaaling

GDPR