Vi skal også huske at tage os af valgets tabere, siger forsker bag nyt studie

Når de sidste stemmer bliver talt op, kan det være små marginaler, der afgører, om en lang og intensiv valgkamp ender som en succes eller fiasko.

En håndfuld stemmer fra eller til kan afgøre, om man har fået en plads i byrådet, eller om man må følge med fra sidelinjen. Og det kan være smertefuldt at erkende, at man tabte på målstregen. 

Nu viser et nyt studie, at et knebent nederlag kan påvirke tilliden til valgsystemet. Således er tilliden til valget lavere blandt de kandidater, der lige akkurat ikke fik et mandat i forhold til de kandidater, der lige akkurat klarede skærene. 

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetet. 

- Internationalt har vi set, hvordan politikere i USA og Brasilien har sået tvivl om, hvorvidt et valgresultat var legitimt eller ej, og hvordan det har påvirket vælgernes syn på systemet og valget. Det fik os til at spørge os selv, hvordan det ser ud, når det kommer til lokaldemokratiet i Danmark, som har et af de stærkeste demokratier i verden, fortæller forsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Roman Senninger, der er en af forskerne bag studiet. 

Her har man gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 1.000 kandidater, der enten lige akkurat blev valgt, eller som lige akkurat ikke blev valgt. Her placerer de tabende kandidater sig systematisk næsten et halvt point lavere end de vindende kandidater, når de skal evaluere valget, og hvorvidt valget var fair.

Dårlige tabere dropper engagement 

De skuffede kandidaters utilfredshed kan bunde i en almenmenneskelig tilbøjelighed til at pege på andre faktorer, når man har tabt i spil eller i dette tilfælde i en tæt valgkamp.

Det er også derfor, at forskerne på Aarhus Universitet har valgt at undersøge kandidater, som har tabt eller vundet knebent for at fjerne de kandidater, der stiller op for at støtte op om en liste og måske kun får en håndfuld stemmer, ligesom man også gerne vil fjerne de kandidater, der fx har haft en særlig gunstig platform at føre valgkamp fra eller med stor sikkerhed har opnået genvalg. 

- Der er ikke nogen markant forskel mellem de kandidater, der akkurat kom ind i byrådet, og dem som ikke gjorde, og det er derfor, at de er interessante at sammenligne, fortæller Roman Senninger. 

Og selvom det ikke er sådan, at den lavere tillid har ført til demonstrationer for, at valget skal annulleres, så er resultatet et signal, som vi skal tage alvorligt, hvis vi gerne vil værne om lokaldemokratiet, fortæller Roman Senninger. 

Det handler nemlig ikke kun om skuffede kandidater, men også om vælgernes tro på systemet. 

- Et er, at hvis en kandidat sår tvivl om systemet, så kan det videreforplante sig til borgere, som måske har stemt på kandidaten eller ser deres opslag på sociale medier, siger Roman Senninger. 

- En anden konsekvens kan være, at hvis de tvivler på systemets fairness, at de så er mindre tilbøjelige til at skulle stille op næste gang eller i det hele taget engagere sig i nærdemokratiet, tilføjer han. 

Skal omfavne taberne

Forskerne bag studiet peger desuden på, at der er et overordnet normskred, hvor fakta og autoriteter i stigende grad kan udfordres og med tiltagende politisk polarisering. Så selvom der til enhver tid har været skuffede kandidater på valgnatten, så er der i dag større risiko for, at det kan blive forvandlet til en skepsis blandt borgere.

- Vi skal ikke bare læne os tilbage. Vi skal blive ved med at se på, hvordan vi sikrer tilliden til vores lokaldemokrati, siger Roman Senniger.

Og derfor opfordrer Roman Senninger til, at man også husker dem, det ikke lykkedes at blive valgt i byrådet. 

- Der er naturligvis meget fokus på dem, der bliver valgt, men vi skal huske, at dem, der ikke bliver valgt, også har ført en lang valgkamp og har været en del af lokaldemokratiet. Det er derfor vigtigt, at vi også griber dem, der ikke blev valgt, så de stadig har lyst til at være en del af nærdemokratiet fremover.