
MIDTJYLLAND: Modstand mod vindmøller forsvinder, hvis man giver lokalbefolkningen medejerskab og dermed større del i de mange penge, møllerne tjener ind, siger professor i miljøret Birgitte Egelund Olsen fra Aarhus Universitet.
Hun har gjort erfaringer med vindmøller i Region Midtjylland, hvor hun er formand for Taksationsmyndigheden, der vurderer udbetaling af erstatninger til naboer til vindmøller:
- Hos naboerne er der stort set kun fokus på de negative ting ved vindmøller: Støj, skygge og de visuelle påvirkninger, mens der ikke er nogen, der taler om, hvordan en vindmøllepark vil kunne forsyne en større provinsby med opland med vindenergi i stedet for energi baseret på biomasse, kul eller gas, siger Birgitte Egelund Olsen.
I Hvide Sande har private projektudviklere gennem flere år arbejdet med at opstille vindmøller i området, men på grund af lokale protester kunne deres projekt ikke realiseres. I 2010 stiftede Holmsland Klit turistforening en erhvervsdrivende fond med det formål at opstille tre vindmøller på Hvide Sande havn for at understøtte udviklingen af havnen og turismen i Hvide Sande gennem produktion af vedvarende energi.
De 20 pct. af vindmølleprojektet ejes af Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S med godt 400 anpartshavere i Hvide Sande og omegn. Investeringen i de tre vindmøller har været på 91 mio. kr., som er lånt i to lokale banker. Vindmøllerne kom i drift i januar 2012 og fonden forventer at kunne tilbagebetale banklånene inden for fem år.
bi
1. Ved et lokalt ejerskab, får man en større lokal accept af vindmøller og i stedet for de mange protester, vil man kunne opleve et aktivt initiativ, så regeringens mål om en forøget vindmøllekapacitet på 1800 MW på land kan realiseres med større opbakning.
2. De egne af Danmark hvor det blæser mest, er samtidig der, hvor der ofte ses de største udviklingsmæssige udfordringer, så ved at sikre at overskuddet fra el-produktionen aktiveres lokalt kan der skabes grundlag for en styrket udvikling i de såkaldte udkantsområder i Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.