dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Lolland gennemgår procedure efter sag om drab på baby

KORT NYT
30. OKT 2025 9.32

LOLLAND: Onsdag blev en 52-årig sundhedsplejerske dømt for grov pligtforsømmelse, fordi hun ikke agerede korrekt, inden en seks uger gammel baby blev dræbt af sin mor i 2022. Obduktionen viste, at babyen var blevet udsat for grov vold af flere omgange. Sagen har sat fokus på Lolland Kommunes procedure i denne type sager, skriver TV2 Øst

Jesper Ulrich Jørgensen, som er direktør i Lolland Kommune med ansvar for Børn, Unge og Familie - Skole og Dagtilbud - Kultur og Fritid, kalder det en "ulykkelig sag" og fortæller, at den har givet kommunen anledning til at gennemgå instrukser og procedure. Han vil dog ikke komme nærmere ind på, om der er sket konkrete ændringer i kommunens procedure. 

I retten brugte den 52-årige sundhedsplejerskes forsvarer, Thomas Hess Petersen, kommunens ændrede retningslinjer efter sagen som et argument for en mildere straf. Lokalmediets retsreporter kunne fra retssalen fortælle, at retningslinjerne er de samme før og efter sagen, men at de er blevet "meget mere udspecificeret og nøje beskrevet", så det er mere tydeligt for alle, hvornår man har underretningspligt.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lolland-gennemgaar-procedure-efter-sag-om-drab-paa-baby

GDPR