dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Dårlig trivsel blandt ledere skaber dårligere arbejdsmiljø.
GettyImages

Ny forskning: Sygefravær skal nedkæmpes gennem lederes trivsel

Mellemledere på offentlige arbejdspladser oplever tunge arbejdsbyrder og føler sig overset i spørgsmål om trivsel. Det viser forskning fra NFA.

Sygefraværet på offentlige arbejdspladser er stigende, og det stiller højere krav til de mellemledere, der skal håndtere det.

Hvis sygefraværet skal i bund, kan det være en god idé at kigge på mellemledernes trivsel, for når mellemlederne har det svært på jobbet, påvirker det medarbejderne. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 

Som en del af sit ph.d.-studie har forsker Lene Rasmussen fra NFA interviewet 19 mellemledere fra fire forskellige arbejdsområder: hospital, daginstitution, plejehjem og fængselsvæsen. Hun har undersøgt, hvordan man kan nedbringe det stigende sygefravær på offentlige arbejdspladser, og her er det vigtigt at prioritere mellemlederes trivsel.

Tidligere forskning fra NFA har nemlig vist, at mellemlederne har en essentiel funktion med at skabe rammerne for medarbejdernes trivsel – ledelsen er et af de bærende elementer i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøindsats kan forebygge sygdom 

Lene Rasmussen har dog gennem interviewene fundet frem til, at mellemledere i velfærdsjobs oplever, at deres egen trivsel tilsidesættes, og at det kan sprede sig som ringe i vandet og påvirke det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Mellemlederne føler sig overvældede i forhold til at balancere deres egen arbejdsbyrde, og det mindsker overskuddet til medarbejderne.

- For at kunne være en nærværende leder for medarbejderne, skal mellemlederne selv trives. Når mellemlederne oplever at være overbebyrdede og ikke have de rette kompetencer til at håndtere det høje sygefravær, har de ikke ressourcer til at være nærværende, siger Lene Rasmussen.

Studiet peger på, at indsatser for at bekæmpe det høje sygefravær på arbejdspladser i højere grad bør være forebyggende. Det kan for eksempel handle om at sikre, at mellemlederne har de rette kompetencer til at håndtere og administrere medarbejdernes sygefravær.

- Når vi har talt med mellemlederne, har de udtrykt frustration over de krævende procedurer i arbejdet for at få medarbejderne raskmeldt. I stedet for at fokusere på brandslukning og få medarbejderne hurtigt tilbage efter sygdom efterspørger de et fokus på at forebygge sygefravær gennem arbejdsmiljøet, siger Lene Rasmussen.

I 2022 havde offentligt ansatte i gennemsnit 1,7 flere sygedage end året forinden. Et højt sygefravær koster ikke blot det offentlige penge, det lægger også et større arbejdspres på kollegaer og udmunder i en forringet borgeroplevelse.

Om studiet
  • Studiets resultater er en del af ph.d.-afhandlingen ’Implementing a complex intervention model to reduce work-related sickness absence', som er skrevet af forhenværende ph.d.-studerende og nu forsker på NFA Lene Rasmussen. Afhandlingen bygger på tre studier, der på hver sin måde undersøger, under hvilke omstændigheder sygefraværsindsatser virker – herunder håndteringen af sygefraværsdata på offentlige arbejdspladser, som dette studie fokuserer på.
  • Ph.d.-afhandlingen udspringer af et regeringsinitiativ til at forebygge sygefravær i den offentlige sektor. Initiativet omfatter blandt andet puljen ”Sygefravær på offentlige arbejdspladser” på 100 mio. kr. i 2019, som offentlige arbejdspladser kunne søge midler fra til at gennemføre sygefraværsindsatser.
  • Analyserne fra de tre studier bygger på kvalitative interviews med sygefraværskoordinatorer og mellemledere fra offentlige arbejdspladser i Danmark, der har fået støtte fra puljen til at nedbringe sygefraværet. Deltagerne består af 19 mellemledere fra både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser, der har deltaget i interviews, som blandt andet berørte anvendelsen af data i den daglige sygefraværshåndtering. Dette studie har fokus på mellemledernes oplevelse af sygefraværsindsatser.
  • De kvalitative interviews giver en dybdegående og nuanceret forståelse af mellemledernes brug af data om sygefravær og oplevelser af dette. Dog fordrer det kvalitative format, at der er tale om en begrænset mængde data, som ikke er repræsentativ. Det vil sige, at mellemledere på andre arbejdspladser kan have andre oplevelser med implementeringen af lignende indsatser.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-forskning-sygefravaer-skal-nedkaempes-gennem-lederes-trivsel

GDPR