
KØBENHAVN: Banedanmark har fået tildelt den højest mulige EU-støtte til jernbaneprojekterne Femern Bælt-jernbanelandanlæg og Vamdrup-Vojens. Hvert projekt er tildelt ca. 37 mio. kr. For Ringsted-Rødby kommer støtten oveni en tidligere tildeling på ca. 87 mio. kr. Det oplyser Transportministeriet, som fra Europa-Kommissionen har modtaget bekræftelse på støttetildelingen til begge projekters projekteringsfase.
Femern Bælt-jernbanelandanlægsprojektet omfatter anlæg af dobbeltspor på strækningen Vordingborg-Rødby, på nær Storstrømsbroen, og elektrificering af Ringsted-Rødby. På strækningen Vamdrup-Vojens anlægges der dobbeltspor.
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) siger om støtten:
- Jeg er meget tilfreds med, at Europa-Kommissionen har valgt at støtte projekterne med det højest mulige beløb. Begge projekter binder Skandinavien bedre sammen med resten af Europa, styrker jernbanen og bidrager til en grøn omstilling af transporten. Da begge projekter er af europæisk betydning, er det hensigten at søge om yderligere EU-støtte ved førstgivne lejlighed. Jeg ved, at Banedanmark allerede er i gang med at forberede dette arbejde.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.