RANDERS: To byrådskandidater fra SF i Randers - Marcus Mossalski og borgmesterkandidat Rosa Lykke Yde - fik fredag aften en ubehagelig oplevelse, da en mand forsøgte at slå sin hånd gennem en rude ved partiets lokale på Gråbrødrestræde. Det skriver TV2 Østjylland. Ifølge Marcus Mossalski startede manden ellers med at udtrykke sine politiske holdninger roligt, men tonen ændrede sig, da manden ville tale om udlændingepolitik.
Kandidaterne fik efter noget tid manden ud af lokalet, hvorefter Rosa Lykke Yde låste døren. Kort efter slog manden ifølge Marcus Mossalski en knytnæve ind i ruden. Den yderste del af glasset splintrede, men ingen kom til skade. Episoden er meldt til politiet, og Marcus Mossalski betegner hændelsen som "langt over grænsen".
- Jeg har intet imod politisk uenighed. Det er noget af det smukke ved politik. Men der skal sættes en hård grænse, når det bliver til decideret vold, siger han. Østjyllands Politi bekræfter, at de har været til stede, men har foreløbig ingen yderligere oplysninger. Rosa Lykke Yde har ikke ønsket at kommentere sagen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
















