I dagens samråd i Kommunaludvalget gjorde Karen Ellemann endegyldigt op med 40 kommuners kritik af udligningen. Kritikken er ensidig og misforstået, mener indenrigs- og socialministeren
Af Thomas Jensen
FOLKETINGET: På dagens samråd i Folketinget om udkantskommunernes økonomi punkterede indenrigs- og socialminister, Karen Ellemann (V), effektivt den prøveballon, som seks fynske kommuner sendte i luften sidste år. Kritikken lød på, at de socioøkonomiske forhold gjorde, at seks fynske kommuner var underkompenserede for 550 mio. kr. på det sociale område i forhold til udligningsreformen. Sidenhen fulgte 36 kommuner trop med lignende kritik.
- De fynske kommuners kritik er ensidig og misforstået. De har taget et enkelt element ud af udligningen. Den skal ses i sin helhed. Kommunerne mener, de er underkompenserede for 550 mio. kr. i forhold til de relle udgiftsbehov. Skulle man følge logikken skulle Ishøj flytte penge til Svendborg, sagde ministeren, der tilføjede, at de fynske kommuner i det store billede faktisk blev overkompenserede med 160 mio. kr.
Gentagne gange afviste ministeren politikernes opfordringer i samrådet til at handle hurtigt og ikke vente til 2012.
- I midten af 2009 bliver der oprettet et kommissorium til at kigge på udligningen, men det er vigtigt, at der ligger tre regnskabsår til grund for ændringer i udligningen.
Ingen hjælp
Der er heller ingen hjælp at hente på den korte bane for de 40 kommuner, der ifølge dem selv er ramt af skævheder i udligningsreformen.
- Jeg må gentage mig selv og sige til spørgeren (Flemming Bonne red.), at de fynske kommuners kritik er ensidig og misforstået. Så jeg må afvise, at kommunerne bliver økonomisk kompenserede med halvdelen af det beløb, som de mener, de er blevet underkompenserede for. Det er ikke rimeligt, at det skulle ske på bekostning af de resterende 58 kommuner på et ikke-sagligt og fagligt grundlag, sagde Karen Ellemann.
Udkantskommunerne
SF's kommunalordfører, Flemming Bonne, havde til dagens samråd stillet flere spørgsmål om udkantskommunernes økonomi. De har højere skatteprocenter end gennemsnittet og et væsentligt lavere serviceniveau end gennemsnittet ifølge hans tal. Det mente han, ikke var rimeligt.
- Som udgangspunkt skal man have nogenlunde det samme serviceniveau i kommunerne. Med den nye udligningsreform fra 2007 er udligningen blevet mere retfærdig, men det har jo aldrig været meningen, at der skal være en krone til krone udligning. I det gamle system kunne der være et incitament til at have de højeste udgifter, sagde Karen Ellemann.
Derefter var der en mindre diskussion mellem ministeren og Flemming Bonne (SF) om nøgletallene fra udkantskommunerne passede. På nogle områder havde Langeland fx en højere service end gennemsnittet. Derudover fik udkantsområderne som Langeland tilskud, der ikke var medregnet i udligningssystemet, forklarede ministeren, der så sent som i formiddags havde møde med netop Langeland om en udviklingsaftale.
FOLKETINGET: På dagens samråd i Folketinget om udkantskommunernes økonomi punkterede indenrigs- og socialminister, Karen Ellemann (V), effektivt den prøveballon, som seks fynske kommuner sendte i luften sidste år. Kritikken lød på, at de socioøkonomiske forhold gjorde, at seks fynske kommuner var underkompenserede for 550 mio. kr. på det sociale område i forhold til udligningsreformen. Sidenhen fulgte 36 kommuner trop med lignende kritik.
- De fynske kommuners kritik er ensidig og misforstået. De har taget et enkelt element ud af udligningen. Den skal ses i sin helhed. Kommunerne mener, de er underkompenserede for 550 mio. kr. i forhold til de relle udgiftsbehov. Skulle man følge logikken skulle Ishøj flytte penge til Svendborg, sagde ministeren, der tilføjede, at de fynske kommuner i det store billede faktisk blev overkompenserede med 160 mio. kr.
Gentagne gange afviste ministeren politikernes opfordringer i samrådet til at handle hurtigt og ikke vente til 2012.
- I midten af 2009 bliver der oprettet et kommissorium til at kigge på udligningen, men det er vigtigt, at der ligger tre regnskabsår til grund for ændringer i udligningen.
Ingen hjælp
Der er heller ingen hjælp at hente på den korte bane for de 40 kommuner, der ifølge dem selv er ramt af skævheder i udligningsreformen.
- Jeg må gentage mig selv og sige til spørgeren (Flemming Bonne red.), at de fynske kommuners kritik er ensidig og misforstået. Så jeg må afvise, at kommunerne bliver økonomisk kompenserede med halvdelen af det beløb, som de mener, de er blevet underkompenserede for. Det er ikke rimeligt, at det skulle ske på bekostning af de resterende 58 kommuner på et ikke-sagligt og fagligt grundlag, sagde Karen Ellemann.
Udkantskommunerne
SF's kommunalordfører, Flemming Bonne, havde til dagens samråd stillet flere spørgsmål om udkantskommunernes økonomi. De har højere skatteprocenter end gennemsnittet og et væsentligt lavere serviceniveau end gennemsnittet ifølge hans tal. Det mente han, ikke var rimeligt.
- Som udgangspunkt skal man have nogenlunde det samme serviceniveau i kommunerne. Med den nye udligningsreform fra 2007 er udligningen blevet mere retfærdig, men det har jo aldrig været meningen, at der skal være en krone til krone udligning. I det gamle system kunne der være et incitament til at have de højeste udgifter, sagde Karen Ellemann.
Derefter var der en mindre diskussion mellem ministeren og Flemming Bonne (SF) om nøgletallene fra udkantskommunerne passede. På nogle områder havde Langeland fx en højere service end gennemsnittet. Derudover fik udkantsområderne som Langeland tilskud, der ikke var medregnet i udligningssystemet, forklarede ministeren, der så sent som i formiddags havde møde med netop Langeland om en udviklingsaftale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
