
I Herning har fjernvarmeselskabet Eniig Varmes ejere har fået lov at trække 172 mio. kr. ud af selskabet i form af forrentning af deres indskudskapital.
Men det er ikke sikkert, det bliver muligt for resten af landets fjernvarmeværker.
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har indkaldt Folketingets partier til drøftelser om sagen 6. april. Målet er at lukke det, ministeren mener er et hul i loven.
Og om muligt er Lilleholt også klar til at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft.
Det er Energitilsynet, der har åbnet for en ny praksis i en sag vedrørende Eniig Varme i Herning, men den gælder også for 56 andre selskaber, der har lignende sager liggende.
Dansk Fjernvarme er som brancheforening er dog langt fra tilhænger af at benytte den nye mulighed for at trække penge ud til ejerne af fjernvarmeselskaberne.
Sender appel
Men det ikke sikkert, det på den måde er muligt rent juridisk at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft, erkender Lilleholt. Derfor sender han en appel til fjernvarmeselskaberne:
- Jeg vil opfordre selskaberne til at trække deres ansøgninger om forrentning af indskudskapitalen tilbage. Og dermed aktivt hjælpe til at forhindre, at forbrugernes penge bruges på andet end fjernvarme.
- Først og fremmest er jeg optaget af at få indrettet den fremadrettede lovgivning, så ejerne af selskaberne ikke får mulighed for at trække penge ud og bruge dem på alt muligt andet end fjernvarme, siger ministeren.
Han pointerer, at det som regel er landets kommuner, der ejer fjernvarmeselskaberne. De penge, de trækker ud, vil de for eksempel kunne bruge til kulturhuse eller svømmehaller.
- Jeg sender en klar opfordring til ejerne af selskaberne: Hold fingrene fra forbrugernes penge. Det er forbrugernes penge, der er indbetalt, og de skal ikke bruges på alt muligt andet end at drive fjernvarme, siger Lilleholt.
Hvis selskaberne ikke lytter til din opfordring, er der så reelt set noget, du kan gøre?
- Vi kigger på, hvilke juridiske muligheder der er. Det er altid vanskeligt at lovgive med tilbagevirkende kraft.
Problematikken er kun relevant for de fjernvarmeselskaber, der ikke er ejet af forbrugerne.
I Herning er det Herning Kommune og EnergiMidt, der ejer selskabet, som altså har fået lov til at at trække et millionstort udbytte ud af det.
Ingen politisk reaktion
Allerede i 2012 blev de midtjyske varmekunder ramt af en trecifret millionregning, uden at det fik politikerne til at reagere.
- Det er helt tydeligt, at politikerne har sovet i timen i forhold til at få lukket dette hul. Hvis man kærer sig om, at danskerne skal have billig fjernvarme, har advarselslamperne blinket i årevis, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Ekstraregningen i 2012 kostede de 19.000 varmekunder i Herning 282 mio. kr., og frem mod 2020 venter endnu en regning på 172 mio. kr., uden at det vil give midtjyderne mere varme i radiatorerne, skriver Jyllands-Posten.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.