
De psykiatriske hospitaler landet over har et store problemer med misbrug og salg af narkotiske stoffer på afdelingerne. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra politiets henvendelser fra 12 hospitalsafdelinger i perioden fra 2010 til og med 2016.
Samtlige steder er der registreret fund af narko sidste år. På flere hospitaler er stofferne både fundet på åbne-, lukkede og retspsykiatriske afdelinger.
Fagbladet FOA har ligeledes søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud fra 2015 og frem på de 12 psykiatriske behandlingssteder. På seks hospitaler har en eller flere afdelinger fået påbud, primært på grund af risikoen for vold mod de ansatte. På tre af hospitalerne er risikoen for vold blandt andet begrundet med tilstedeværelsen af stoffer, der gør patienterne mere uforudsigelige. På et fjerde hospital konstaterer Arbejdstilsynet blot, at der er indført narkohunde.
De fleste narkofund er på under 10 gram, men på flere hospitaler er der konfiskeret større mængder, i et tilfælde helt op til 386 gram. En del af stofferne mistænkes af ansatte og politi for at blive solgt videre til andre patienter. Det fremgår af politinoter fra flere hospitaler.
Svært med skæve patienter
Det er et problem, for stofferne spænder ben for behandlingen, fortæller Aase Susanne Pedersen, fællestillidsrepræsentant for plejepersonalet på Psykiatrisygehuset i Slagelse:
- Handel med narko har været et problem i mange år. Når folk er vind og skæve, er de ikke samarbejdsvillige, og de er sværere at få til at deltage i de aktiviteter, som er en vigtig del af behandlingen. Når patienterne er påvirkede af stoffer, har vi også sværere ved at forudsige, hvordan de reagerer på medicinen, der skal hjælpe dem, siger hun.
Hos Danske Regioner påpeger formand Bent Hansen (S), at et bedre samarbejde mellem hospitalspsykiatrien og kommunerne er afgørende for at dæmme op for misbruget.
- Vi oplever faktisk, at op mod 50 pct. af alle indlæggelser i psykiatrien skyldes misbrugsrelaterede psykotiske tilstande op til indlæggelserne. Det er store tal – og det peger på, at vi skal styrke samarbejdet med kommunerne, der som bekendt står for størstedelen af misbrugsbehandlingen, skriver Bent Hansen til Fagbladet FOA.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.